BAT kræver forbud i ny Udbudslov mod vikarbureauer i byggebranchen
BAT oplyser, at i Tysklander der direkte forbud mod at benytte vikarbureauer og bemandingsbureauer indenfor bygge- og anlægsbranchen. Lignende lovgivning er på vej i Norge
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I en henvendelse til Folketinget med kommentar til den nye Udbudslov skriver BAT-kartellet, der som tidligere nævnt er meget kritisk i forhold til forslaget, at der mangler reelle krav til om anvendelse af underentreprenører:
- Oftest har de entreprenører, der vinder opgaverne, ikke selv bygningsarbejdere ansat. De benytter lange kæder af vikarbureauer, bemandingsbureauer, underentreprenører og falske selvstændige. Bygherren entrerer med virksomheder uden at sikre sig, hvem der egentlig skal løse opgaverne og udføre arbejdet. Heraf opstår faktisk de fleste af de problemer, som vi oplever på de offentlige byggerier, skriver BAT’s sekretariatschef Gunde Odgaard.
Kun én entrepriseholder på byggepladsen
Derfor forslår BAT, at der, ligesom i Tyskland, i den danske Udbudslov bliver et direkte forbud imod at benytte vikarbureauer og bemandingsbureauer indenfor bygge- og anlægsbranchen:
- Lignende lovgivning er på vej i Norge, hvor forslaget støttes af den største norske entreprenørvirksomhed, Veidekke! Hovedreglen i alt udbud skal være, at der kun er entrepriseholdere på byggepladsen. Arbejdstagerne skal være ansat direkte hos den entreprenør, der har vundet opgaven og har kontrakt herpå med bygherren, skriver Gunde Odgaard.
Følg eller forklar princippet
Han mener, at en supplerende regel skal være, at man kun må sende ’én opgave i ét led i en underentreprise’. Det skal ske efter ’følg eller forklar princippet’ overfor bygherren:
- Man skal ved tildelingen sikre sig, at man som bygherre ved, hvem der skal arbejde på byggeriet. Det har bygherren ingen anelse om i dag! Derfor skal det også være et krav, at den, der giver et tilbud, også allerede her redegør for, hvilke underentreprenører – i maksimum ét led - der vil forekomme på byggeriet. Bygherren skal med andre ord i udbuddet betinge sig at få viden om, hvem der skal bygge ude på pladsen. Ikke kun hvem der får kontrakten, men også hvordan og med hvem kontrakten opfyldes! En entreprenør der ikke kan redegøre for, hvem der skal ’bygge huset’, vil man da forhåbentlig heller ikke gi’ opgaven, påpeger BAT.
Gunde Odgaard henviser til, at alle erfaringer viser, at ’de største, groveste og vanskeligste sager forekommer, når der er lange underentreprenørkæder og, når der er vikarer og bemandingsvirksomheder på spil’.
Oplæring er IKKE det samme som lærlinge
Samtidig skal krav om uddannelsesklausuler beskrives, så det er både klart og forståeligt, hvad der menes:
- Det er helt utilstrækkeligt at tale om ’oplæring’! På en god dag er vi alle under oplæring! Det skal som minimum fremgå af lovteksten, at klausulerne skal opfyldes ved, at man har elever, praktikanter eller lærlinge, der er under uddannelse på en myndighedsgodkendt uddannelse- eller godkendt af arbejdsmarkedets mest repræsentative nationale parter - enten i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. Uddannelsesindholdet og varighed skal være sammenlignelige i forhold til EUD i Danmark, skriver BAT’ sekretariatschef.
Som lærlingekravet er formuleret i lovforslaget, er BAT stærkt bekymret for, om kontrol af lærlingeklausuler overhovedet bliver muligt i fremtiden.
Krav om reel kontrol
BAT hilser det velkomment, at kommuner og regioner nu kan oprette fælles kontrolenheder, eller købe ydelsen hos en allerede etableret kontrolenhed - også gerne i samarbejde med statslige og almene bygherrer.
Der peges på, at alle erfaringer Kontrolenheden i Københavns Kommune og Kontrolenheden på Fyn med al mulig tydelighed viser, at der foregår ’bevidst snyd, svindel og kriminalitet’:;
- Kontrol skal derfor ikke alene være en mulighed for bygherrer. Det skal være et krav! Man kan desuden lære meget af hvordan kontrolenhederne er opbygget i Norge. Her er de specialiseret i at bekæmpe arbejdslivs kriminalitet inden for de forskellige brancher, forklarer BAT, der slutter:
- I BAT forventer vi, at vores høringssvar bliver taget alvorligt. Både af Ministeriet, Konkurrencestyrelsen og af det politiske flertal, som til syvende og sidst skal stemme loven igennem. I byggefagene er vi trods alt dem, der længst, mest systematisk og med de fleste ressourcer har bekæmpet social dumping og arbejdslivskriminalitet. Herunder italesat behovet for, at Udbudsloven og tildelingskriterierne strammes betydeligt…