Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Blox hædret af stålbranchenFoto: Rasmus Hjortshøj.

Blox hædret af stålbranchen

Unikt samarbejdet om opførelsen af Blox belønnes med årets Danske Stålpris

Del artiklen på

Københavns nye center for arkitektur, design og andre gode ideer, Blox, er genstand for årets Danske Stålpris. Prisen tilfalder ingeniørfirmaet Cowi A/S, det hollandske arkitektfirma Oma, hovedentreprenøren Züblin, stålentreprenøren CSK og bygherren Realdania By & Byg for deres forbilledlige samarbejde.

- Med sine mange blokke bygget ovenpå hinanden gør det bygningen meget kompleks og udførelsen meget kompliceret. Udelukkende ved at anvende stål som bærende konstruktionsmateriale har det alligevel været muligt at opføre det imponerende byggeri. I alt er medgået 4.500 tons stål i form af bærende stålkonstruktioner består af både søjler, bjælker og gitre med et spænd på op til 30 meter. Tolerancerne har været uhyre små, men med en omfattende planlægning og brug af digitale BIM-modeller har montagen været forbavsende problemfri, påpeger dommerkomiteen blandt andet i sin begrundelse.

Videre fremhæver dommerkomiteen, at kompleksiteten har krævet betydelig dygtighed fra Züblin og CSKs side.

- Alt i alt har det været et stærkt team af virksomheder, som har været involveret i dette imponerende byggeri. Med sin placering og åbenhed ændrer bygningen en plads, som i mange år har stået som et udefinerligt område langs havnekanten, og vil med tiden blive en del af havnekantens miljø. Derfor er det dommerkomiteens vurdering, at BLOX skal tildeles Dansk Stålpris 2018.

Stolthed
Hos hovedentreprenøren Züblin er man stolte over prisen.

- Blox er et spektakulært projekt, der har krævet en ekstra indsats af alle parter, fortæller Brynjolf Jørgensen, der er senior projektleder hos Züblin. Han fortætter:

- Projektet er meget innovativt og har været med til at udvikle brugen af digitale BIM-modeller. Stål og beton er modelleret i 3D, hvilket har optimeret både planlægning og udførelse af det komplekse byggeri. De store stålkonstruktion er monteret henover en ringvej, hvor 25.000 biler passerede hver dag – imens byggeriet stod på. Det har krævet en imponerende koordinering fra alle involverede parter.

- Vi prøver at vise nye veje med vores byggerier i Realdania By og Byg, og på Blox er stålløsningen godt tænkt og udført i samarbejde rådgiverne og entreprenørerne, og vi er stolte over at få stålprisen sammen, siger Peter Fangel Poulsen, projektchef på Blox i Realdania By & Byg.

Jørn Nielsen, sekretariatschef i Dansk Stålinstitut, der står bag prisen, udtrykker tilfredshed:

- Betingelserne for byggeriet har stillet meget store krav til både konstruktioner og koordinering parterne imellem. Med valget af Blox er såvel kreativ og enestående arkitektonisk brug af stål som forbilledligt samarbejde mellem arkitekt, entreprenør og stålleverandør tilstede.

Det er netop, hvad Dansk Stålpris er indstiftet for at hædre og tilskynde til, påpeger Jørn Nielsen som samtidig ser fordelene ved brug af stålkonstruktioner i byggeriet afspejlet i Blox.

-jhn


Faktaboks
Dansk Stålpris uddeles ved Dansk Ståldag hvert andet år, første gang i 2014. Den blå Planet og Søfartsmuseet i Helsingør var vinderprojekter i 2014, henholdsvis 2016.
Dansk Stålpris lægger vægt på et enestående design i stål, der fremhæver de mange fordele ved brug af stålkonstruktioner i byggeriet, produktionen, for økonomien og arkitekturen for de indstillede projekter. Objektet skal være placeret i Danmark og projektet enten designet, projekteret eller produceret i Danmark.
Prisen tildeles ejeren, arkitekten, ingeniøren og stålentreprenøren af et enestående projekt med markant dansk islæt, for at agte deres samarbejde og kvaliteten af deres arbejde.
Både bygninger, konstruktioner, broer og renoveringsprojekter m.m. kan indstilles. Dermed kan eksempelvis indstilles interimskonstruktioner, men ikke maskiner.
Projektet skal være afsluttet og være klar til indflytning eller ibrugtagning inden for de seneste tre kalenderår i forhold til året for prisoverrækkelsen.

Dommerkomite
• Michael Krarup, Gottlieb Paludan A/S,
• Peter Leuchsenring, Peter Leuchsenring Arkitektfirma,
• Henrik Polk, COWI A/S,
• Thomas Hansen, Niras A/S,
• Alex Mørch-Petersen, ArcelorMittal A/S og
• Søren Hestbæk, DS Stålkonstruktion A/S.

Læs mere om Byggeri

8/11 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder