Boligejerne er skeptiske over for bæredygtige byggematerialer- Tilliden til holdbarheden af materialer - herunder biobaserede - er helt centralt, og det skal vi i branchen have for øje, siger Mogens Fisker, adm. direktør i Timberman.

Boligejerne er skeptiske over for bæredygtige byggematerialer

Selvom flere danskere prioriterer bæredygtighed, peger 37 procent af danske boligejere på tvivl om kvalitet og holdbarhed som en barriere for at anvende mere bæredygtige materialer

I byggebranchen vinder mere bæredygtige materialer og løsninger fortsat større indpas, og alligevel er flere end hver tredje boligejer skeptiske overfor materialernes ydeevne og levetid.

Det indikerer en undersøgelse, som Voxmeter har udført for gulvvirksomheden Timberman.

Her har 37 % af de 2037 adspurgte boligejere peget på ’tvivl om kvalitet og holdbarhed’ som en af de tre største barrierer for at vælge mere bæredygtige løsninger, og kun ’høje omkostninger’ anses som en større udfordring.

- At der er så udbredt en tvivl blandt danske boligejere indikerer, at vi stadig som branche har et stykke arbejde foran os for at vinde forbrugernes tillid til de mere bæredygtige materialer.

- Biobaserede materialer som fx træ, kork eller halm kan naturligvis ikke bruges i enhver sammenhæng, men når de bliver brugt, og det giver mening, er det vigtigt, at der er en tillid til holdbarheden af dem, siger Mogens Fisker, adm. direktør i Timberman.

En af de største barrierer for udbredelsen af biobaserede byggematerialer er ifølge seniorforsker ved Aalborg Universitet Torben Valdbjørn Rasmussen, at der fortsat er mangel på vejledninger og dokumentation:

- Byggevejledninger og teknisk fælleseje, som er et sæt redskaber for god byggeskik, er afgørende for at skabe tillid til anvendelsen af biobaserede byggematerialer.

- Hvis håndværkere ikke har adgang til klare anvisninger og vejledninger, og derfor ikke kan se hvordan materialerne byggeteknisk skal anvendes, kan de ikke uden selv at tage ansvar, udstede garantier på deres arbejde, hvilket er afgørende i tvister og for dem som skal forsikre og finansiere et byggeri.

- Derfor er vejledninger, anvisninger og dokumentation for korrekt anvendelse af materialerne vigtigt at få udarbejdet for at kunne normalisere brugen af biobaserede materialer, forklarer han.

De fire nye byggevejledninger, der præsenteres i efteråret 2025, kan blandt andet være med til at bygge bro mellem forskning og praksis, og det kan bidrage til, at flere håndværkere og bygherrer begynder at anvende biobaserede materialer eller gør det i højere grad.

- Der bliver heldigvis udviklet mange løsninger med biobaserede materialer, men det tager tid og er omkostningstungt at få dokumenteret korrekt anvendelse af dem.

- Derfor findes der ikke samme mængde anvisninger, vejledninger og dokumentation som på konventionelle materialer, der er et stort kendskab til og har været anvendt i mange år, siger Torben Valdbjørn Rasmussen og tilføjer:

- Den forskel skal vi have udlignet – og vi har faktisk ikke et valg. Det er nødvendigt at overgå til fornybare ressourcer, og det er også muligt.

- Kigger vi eksempelvis på vores naboer i Sverige, har man i mange år i vid udstrækning anvendt træ og andre biobaserede materialer, så det er muligt også at sikre deres anvendelse og ydeevne indenfor dansk lovgivning og byggeteknik med samme robusthed som den vi forventer i dag, som skaber tillid og mindsker skepsis.

Undersøgelsen viser desuden, at syv ud af ti boligejere ser holdbarhed som et af de tre vigtigste parametre i deres valg af materialer. Derfor skal fokus ifølge Mogens Fisker også være på at skabe holdbare løsninger:

- Holdbarhed betyder mest i valget af materialer, hvis vi kigger på undersøgelsens resultater. Og når vi ser på tidligere års undersøgelser, peger flere på det nu end for et og to år siden, hvor det var omtrent 64 %, der så holdbarhed som et af de tre vigtigste parametre.

- Det fortæller os, at tilliden til holdbarheden af materialer - herunder biobaserede - er helt centralt, og det skal vi i branchen have for øje, siger han.

-dc

19/2 2025
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv