left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Boliger på toppen af Christiansbjerg i Aarhus NordDet nye boligområde hedder Nordbjerg, og navnet er en sammensmeltning af områdets to geografiske betegnelser: Aarhus Nord og Christiansbjerg.

Boliger på toppen af Christiansbjerg i Aarhus Nord

Det nye boligområde kommer til at hedde Nordbjerg, og ejendommen, som omfatter 171 boliger og p-kælder, er solgt til en privat nordjysk investorgruppe med henblik på udlejning

Del artiklen på

171 ejerlejligheder med 113 p-pladser i kælderen er netop blevet solgt til en privat investorgruppe for et større trecifret millionbeløb i det helt nye boligområde Nordbjerg, som ligger på Christiansbjerg i Aarhus Nord. Området ligger tæt på universitet, letbane og Randersvej, som forbinder midtbyen med motorvejen og kommer til at rumme boliger af varierende størrelse med forskellige typer beboere.

Projektet er udviklet og tegnet af arkitekt M.A.A. og udvikler Freddie Eriksen fra Eriksen Group, der er bygherre. Bebyggelsen kommer arkitektonisk til at afspejle silhuetten af et bjerg med en dynamisk og springende facade samt varieret tagform:

- Intentionen med ejendommen er, at den skal optimere kvarteret og arkitekturen. Der er derfor lagt vægt på høj kvalitet og et solidt modernistisk udtryk, hvilket bliver afspejlet i både materialevalg og design. Tegl er det primære materiale, som bliver anvendt på flere forskellige måder med forskellige overflader. Sammen med metalrammer om vinduer og altaner samt den skiftende tagform er det med til at skabe dynamik og kontrast, fortæller Freddie Eriksen.

Den solgte ejendom består af 11 blokke i 4-6 etager, som danner en skærm mod trafikken på Randersvej. Lejlighederne spænder fra et-fem værelser, og størrelserne er bestemt i samråd med Aarhus Universitet. De kan således lejes af både singler, par, studerende og mindre familier. Alle lejligheder vil desuden få altan eller udgang til egen terrasse i det grønne gårdrum med have og aktivitetsbane.

Udover de private boliger bliver der i området desuden opført 31 almene boliger samt 15 rækkehuse, som ikke er omfattet af ejendomshandlen.

Ejendomsmarkedet langt fra gået i stå
Det er ejendomsmægleren Metropol Erhverv, der har stået for den omfattende handel:

- Det er et spændende investeringsprojekt med store muligheder, som bliver interessant at følge i de kommende par år. På trods af coronakrisen er ejendomsmarkedet langt fra gået i stå, og Nordbjerg-ejendommen er et eksempel på en af de større danske handler i år, og den største transaktion vi har haft i Aarhus, lyder det fra Martin Risager, der er ejendomsmægler MDE og partner i Metropol Erhverv.

Køber af etageboligerne med et samlet boligareal på 13.282 m2 er en privat investorgruppe, som har købt ejendommen med henblik på udlejning som led i dennes investeringsstrategi. Investorgruppen overtager bygningen, når den er færdigbygget, og handlen bliver således først effektueret efter opførelsen.

Nordbjerg-ejendommen skal efter planen stå færdig om to år.

-kj

Læs mere om Byggeri

10/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.