Aktuelle nyheder - Byggeri

BoligJobordning brugt af 480.000 danskere i 2019

BoligJobordning brugt af 480.000 danskere i 2019

Skal man måle på brugen af BoligJobordningen – populært kaldet Håndværkerfradraget – så er det en stor succes.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg


En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at i 2019 indberettede flere end 480.000 danskere fradrag for håndværksydelser eller serviceydelser.


Med finansloven for 2018 blev ordningen gjort permanent, og siden 2016 er antallet af danskere, som gør brug af BoligJobordningen, steget med over 50.000 personer.

Det samlede fradrag løb i 2019 op i cirka tre milliarder kroner, men det dækker over, at i perioden fra 2016 til 2019 er antallet af danskere, som gør brug af fradraget for håndværksydelser, faldet, mens antallet, som har fradrag for serviceydelser, er steget med cirka 75.000 personer.

De gennemsnitlige indberettede beløb er dog væsentligt højere for håndværk end for service.

Plads til udvidelse
Hos DI Dansk Byggeri glæder man sig over, at regeringen har foreslået i 2021 at hæve det årlige fradrag markant til 25.000 kroner for både servicedelen og energirenoveringsdelen.

Skatteøkonom Bo Sandberg mener, at det er oplagt at bruge et eksisterende, velafprøvet - og i befolkningen velkendt - håndtag til at sætte lidt mere gang i de økonomiske hjul i næste år for at bekæmpe de økonomiske virkninger afr coronakrisen:

- Samtidig bidrager en forbedret BoligJobordning til den grønne omstilling, til at gøre sort arbejde hvidt og til at forøge arbejdsudbuddet, siger han.

Højdepunkt i 2014
I den forbindelse er det værd at huske, at hver gang, der skabes ét ekstra job i den ikke særligt kriseramte bygge- og anlægssektor, skaber det 0,7 job i andre og mere udsatte følgeerhverv som industri, handel, transport og rådgivning:

- Endelig hører det med til historien, at de nuværende ca. 480.000 årlige brugere af BoligJobordningen er et noget lavere antal end i 2014, da ordningen var på sit højdepunkt med godt 641.000 brugere. Dengang fik man fradrag for en bredere portefølje af opgaver som indvendig maling samt køkken- og badeværelsesrenoveringer, siger Bo Sandberg.

Læs mere om Byggeri

19/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.