Build og DBI skal samarbejde om at gøre teori til praksisAAU's prorektor for forskning Jesper Wengel og DBI's forskningsdirektør Carsten Damgaard ved underskrivelsen af den strategiske samarbejdsaftale.

Build og DBI skal samarbejde om at gøre teori til praksis

AAU og DBI har indgået en strategisk samarbejdsaftale om brand og sikkerhed. Partnerskabet skal styrke koblingen mellem forskning, myndighedsbetjening og praksis og accelerere omsætningen af ny viden til løsninger

Aalborg Universitet og DBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut har underskrevet en strategisk samarbejdsaftale, der skal binde forskning og praksis inden for brand og sikring tættere sammen.

Aftalen etablerer en fælles ramme for et tættere samarbejde om blandt andet efteruddannelse, forskningsprojekter, testfaciliteter og myndighedsbetjening.

- Når forskning, myndighedsbetjening og praksiserfaring bringes sammen i et samarbejde, kan vi både udvikle ny viden og sikre, at den hurtigere bliver omsat til kompetencer, regulering og løsninger i samfundet, siger Carsten Damgaard, forskningsdirektør i DBI.

For Aalborg Universitet giver partnerskabet mulighed for at opbygge en stærkere position inden for brand og sikring i det byggede miljø.

- Samarbejdet giver os mulighed for at udvikle en attraktiv forskningsmæssig styrkeposition inden for brand og sikring. 

- Sammen med DBI kommer vi tæt på praksisnære problemstillinger, som kan styrke ikke alene vores forskning og undervisning, men også sikkerheden i vores samfund, siger prorektor for forskning Jesper Wengel fra Aalborg Universitet.

Samarbejdsaftalen favner med sine fem centrale spor bredt: De to institutioner ser potentialer i samarbejde inden for både uddannelse, personale- og kompetenceudveksling, test- og udviklingsfaciliteter, myndighedsbetjening samt fælles forsknings- og innovationsprojekter.

Seks nye efteruddannelseskurser inden for brandteknik ser til foråret 2027 dagens lys, og samarbejder om myndighedsbetjening og fælles forskningsprojekter om blandt andet brandsikre biogene bygninger er også ved at tage form.

- Når vi bringer dygtige medarbejdere sammen, opstår der nye idéer og samarbejder. Det er her, vi forventer, at meget af værdien kommer til at ligge, siger Carsten Damgaard.

Han pointerer, at samarbejdet forventes at accelerere udviklingen af nye løsninger inden for blandt andet grøn omstilling, nye byggematerialer og -metoder samt samfundets sikkerhed.

Det første konkrete punkt i samarbejdet mellem DBI og AAU bliver at udbyde en række fælles kurser, der kan indgå som en del af kvalifikationskravet til at blive certificeret brandrådgiver i brandklasse 3/4 med opstart i foråret 2027.

Build – Institut for By, Byggeri og Miljø repræsenterer AAU i den forbindelse, og institutleder Kasper Lynge Jensen glæder sig:

- Den viden, vi har til sammen, er meget værdifuld for byggebranchen. Der er stigende efterspørgsel på eksperter, som kan rådgive om brandsikkerhed i sammenhæng med byggelovgivningen og de mange nye bæredygtige byggematerialer, der kommer på markedet, og som ændrer opgaven fundamentalt, siger han.

Samarbejdet er et eksempel på den rolle, GTS-institutterne kan spille som bro mellem universitetsforskning og anvendelse i virksomheder og myndigheder. Med en tættere integration til Aalborg Universitet styrkes grundlaget for både forskning, innovation og videnspredning. Og det vækker glæde hos GTS-foreningens direktør, Mette Fjord Sørensen:

- Universiteterne og GTS-institutterne er hver især afgørende for at understøtte konkurrenceevnen i Danmark, men der er ingen tvivl om, at et samarbejde vil være med til at styrke innovationsevnen og virksomhedernes konkurrencekraft endnu mere, siger Mette Fjord Sørensen.

-dc

30/6 2026
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige