Building Green er klar til AarhusInden corona satte en kæp i hjulet, blev Building Green senest afholdt i Aarhus i 2019

Building Green er klar til Aarhus

Til foråret afvikles Building Green i Aarhus, og arrangørerne kan næsten ikke vente med at lancere programmet i starten af det nye år. Temaet bliver 'Bæredygtige valg' med undertemaerne 'Transformation', 'Materialer' og 'Bynatur'.

Efter to års aflysninger indtager Building Green igen Aarhus den 30. og 31. marts 2022. Standsalget er allerede i fuld gang, og de sidste detaljer i programmet er ved at være på plads. Teamet bag har brugt ekstra lang tid på at lave research over de sidste par år, hvor corona-situationen har forhindret eventen i at blive til noget.

- Vi glæder os helt vildt til at være tilbage i Aarhus og møde dem, der kommer der. Vi har kredset ekstra meget for programmet, og det er blevet finjusteret over flere omgange. Derudover har vi meget spændende og store udenlandske navne på, så vi kan næsten ikke vente med at lancere programmet i starten af det nye år, siger Sarah Elhauge, administrerende direktør for Building Green.

Lokalt i Aarhus ser de også frem til igen at kunne debattere bæredygtigt byggeri. Aarhus Kommune kommer for eksempel til at facilitere en debat om bæredygtig æstetik.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at Building Green kommer til Aarhus igen. Der er rigtig mange i vores del af landet, der arbejder for at den grønne omstilling får fart, så det er dejligt, at vi igen kan mødes i Jylland – og mærke at vi er mange. Jeg ser frem til at møde professionelle, studerende og private der er på udkig efter inspiration og konkrete løsninger, og det finder man på Building Green – og en masse gode debatter som motiverer og udfordrer status quo, fortæller Darma Louise Duus, udviklingskonsulent og arkitekt, Teknik og miljø, Aarhus kommune.

Bæredygtige valg på programmet
Omdrejningspunktet for de to dage i Centralværkstedet bliver temaet bæredygtige valg med undertemaerne transformation, materialer og bynatur. Emner der er meget oppe i tiden inden for bæredygtigt byggeri lige nu, hvilket Darma Louise Duus er enig i:

- Der skal en ny tilgang til for at være med til at bære den brede omstilling. Årets deltema omkring transformation og renovering spiller direkte ind i den nye måde at se vores byggerier på, ligesom temaet omkring materialevalg gør, så derfor er jeg meget spændt på at følge de debatter og præsentationer der kommer til Aarhus til marts, siger hun.

Bæredygtigt byggeri handler om valg, lyder det fra Building Green, og i årets program har de valgt at sætte fokus på tre områder, hvor der er mange valg og dermed også mange muligheder for at vælge bæredygtigt.

- Vi er nødt til at have den rette viden, så vi kan tage de svære valg. Skal vi tage et valg om at bygge nyt eller transformere en eksisterende bygning, hvilke materialer skal vi vælge og hvor meget prioriterer vi at gøre plads til naturen i byudviklingen? Det bliver udgangspunktet for programmet, afslutter Sarah Elhauge, administrerende direktør for Building Green.

Du kan læse mere og tilmelde dig gratis her

-dc

1/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år