Byggebranchen får glæde af finanslovsforliget
Der var mange godbidder til byggebranchen i finanslovsforliget mellem regeringen og dens støttepartier.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Men det er også et finanslovsforlig, der bærer præg af, at de tre støttepartier har taget sig godt betalt for at undlade at vælte regeringen på mink-skandalen.
Det skal dog siges, at det alene er Socialdemokratiet, der går ind for den midlertidige lempelse af Håndværkerfradraget - BoligJobordningen - i 2021.
Her hæves loftet for serviceydelser til 25.000 kroner, og skatteværdien af fradraget øges til cirka 35 procent for netop serviceydelser.
Håndværkerydelse forbedres
Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner, men her fremgår det ikke af forligsteksten, at der sker en forhøjelse af procentsatsen for skatteværdien, ligesom malerarbejde indendørs åbenbart fortsat skal betragtes som et håndværksmæssigt stedbarn, idet denne ydelse IKKE er omfattet af Håndværkerfradraget.
Der afsættes i alt 340 millioner kroner i 2021 til at finansiere lempelsen, og man forstår godt, hvis malerne føler sig undrende over, at gulvvask betragtes som sen serviceydelse, mens malerarbejde ikke omfattes.
Erhvervsskolerne styrkes med 80 millioner
Et af De Radikales aftryk er et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne:
- Danmark har en lang historisk tradition for stærke erhvervsuddannelser. Hvert år uddannes der således mange tusinde nye faglærte fra én af de mere end hundrede erhvervsuddannelser, som findes i dag, står der i forligsteksten.
Erhvervsuddannelserne skal styrkes yderligere og. Der afsættes derfor 80 millioner kroner årligt fra 2021-2024 til et generelt taxameterløft på tværs af erhvervsuddannelserne - eksklusive social- og sundhedsuddannelserne som tilgodeses med andre målrettede bevillinger.
Flere penge til nedrivninger i landsbyer
Der afsættes 25 millioner kroner i 2021 til en forøgelse af Landdistriktspuljen til at understøtte landsbyfornyelse, som blandt andet. kan omfatte områdefornyelse af gader, torve og pladser, istandsættelse af nedslidte boliger eller forsamlingshuse samt nedrivning og fjernelse af skrot på boligejendomme.
Dertil kommer en Nedrivningspulje på 150 millioner kroner i 2021 til at styrke nedrivningsindsatsen i de kommuner med det største behov for nedrivning af tomme boliger.
- I landdistrikterne er der faldefærdige huse, der skæmmer i landskabet og gør det svært at tiltrække nye borgere, lyder budskabet i forliget.
Pengene gives som tilskud til kommunerne, og samtidig hæves den statslige medfinansiering fra 60 procent til 80 procent.
Energirenovering af offentlige bygninger
Der bliver også en pulje til at fremme bæredygtigt byggeri på i alt 50 millioner kroner. Puljen skal gå til konkrete indsatser, der bidrager til at understøtte et grønnere og mere bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri, der samtidig er økonomisk bæredygtigt. Pengene fordeles med 25 millioner kroner årligt i 2021 og i 2022.
En tilskudspulje til energirenoveringer i offentlige bygninger - kommuner og regioner – bliver på 150 millioner kroner årligt i 2021-2022 og 5 millioner kroner årligt fra 2023 med det formål at styrke kommuner og regioners mulighed for at energieffektivisere deres bygninger.
Der afsættes til en tilskudspulje målrettet energirenoveringer i regionale og kommunale bygninger med laveste energimærker samt bygninger, der opvarmes med olie- og gasfyr. De afsatte midler er dog inklusive et begrænset afledt årligt afgiftstab fra 2021, hvilket vil sige de indtægter, staten mister, når der kommer færre penge ind fra energifgifter.
En del af midlerne fra puljen kan målrettes digitale løsninger og intelligent styring af energiforbruget i offentlige bygninger.
300 millioner mere til Bygningspuljen
Bygningspuljen forøges 300 millioner kroner i 2021 og 25 millioner kroner årligt fra 2022, dog inklusive det deraf afledte afgiftstab.
Pengene skal bruges på at styrke den grønne omstilling ved at understøtte energieffektiviseringer i helårsboliger:
- Aftalepartierne noterer sig, at almene almene boligforeninger kan søge om midler fra Bygningspuljen ud fra objektive kriterier og på lige fod med øvrige bygningsejere, så også lejere kan få gavn af energirenoveringer, oplyser forligspartierne
