Byggebranchen står foran kulturforandring (opdateret med lydfil)
Krav om livscyklusanalyse fra 2023. Ved en konference der blev holdt for nylig i Fællesfonden, blev der sat fokus på de fundamentale udfordringer, som byggebranchen står over for de kommende år med en VISION 2030.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er tale om et vidensdelingsprojekt, som skal satse på at formidle viden på en række områder, og blandt de udfordringer, bygge- og installationsbranchen står overfor, er den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft og digitalisering.
Michael H. Nielsen er med sin mangeårige fortid som direktør i Dansk Byggeri og specielt med fokus på den grønne omstilling er konsulent på Fællesfondens konferencer, og han siger til BygTek, at udfordringerne kræver fælles fodslag og forståelse mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne:
-Helt konkret bliver klimakravet med livscyklusanalyser (LCA) fra den frivillige bæredygtighedsklasse indført i Bygningsreglementet fra 2023, mens resten af bæredygtighedsklassens otte elementer fortsætter i en testfase, forklarer han blandt andet.
Skal have bedre kompetencer
Han understreger, at for at klæde de udførende virksomheder på til den grønne omstilling og en bæredygtig fremtid, skal de have bedre kompetencer:
- De skal uddannes til at kunne bidrage til beregninger og efterspørge dokumentation for de materialer, de anvender. De skal have styr på dokumentationen, de skal aflevere som led i hele arbejdet med den bæredygtige udvikling. De skal have styr på affald og meget andet. Og så er der behov for at begynde at tænke på samarbejde på nye måder. Det peger vi også på i de anbefalinger, der kom fra konferencen, noterer Michael H. Nielsen.
Foregangsbygherrer
Den tidligere direktør i Dansk Byggeri peger på nødvendigheden af et samarbejde tidligere med bygherrer, rådgivere og alle forskellige typer medarbejdere og virksomheder, der er involveret i selve opførelsen af et byggeri:
- Vi skal tidligere være bekendt med, hvad vi skal bygge, og hvordan vi skal bygge. Så der er en lang række ting, at branchen skal gøres klar til. Det forklarede nogle af de foregangsbygherrer, som eksempelvis Københavns Kommune og PensionDanmark, der deltog i konferencen. De stiller krav til både rådgivere og de udførende virksomheder om at kunne levere på den bæredygtige dagsorden. Det er branchen nødt til at klæde sig på til, siger Fællesfondens konsulent
Frygtelig bureaukratisk
BygTek spørger direkte, om ikke det lyder frygtelig bureaukratisk for den lille håndværksmester med fem til ti ansatte, som skal udføre en opgave, og Michael H. Nielsen erkender da også, at det ER bureaukratisk, hvis man ikke sætter sig ind i de nye krav, som indføres fra det kommende årsskifte om mindre end ti måneder:
- Det vil måske ligefrem føre til, at nogle ikke kan være med på visse opgaver og bliver valgt fra. Derfor er det rigtig vigtigt, og det er baggrunden for, at Fællesfonden sætter det på dagsordenen nu. Det er vigtigt at medarbejderne i de forskellige fagforbund og virksomhederne i de forskellige arbejdsgiverorganisationer orienterer sig om, hvilke krav de møder allerede fra 1. januar 2023, siger han.
Sætter dagsorden
Det handler dels om at blive bekendt med kravene, men også med de værktøjer, der stilles til rådighed, så man kan lave beregningerne og finde ud af, hvad man skal efterspørge af dokumentationen:
- Hvad forlanger bygherren eksempelvis omkring håndtering af affald. Det kan ikke nytte noget, man bare vender ryggen til udfordringerne. Så vil det blive opfattet som meget bureaukratisk og uoverskueligt. Man er nødt til at begynde at interessere sig for det, og det forsøgte vi med Fællesfondens konference at sætte en dagsorden til…
Nu er det sgu’ for meget
Den lille håndværksmester har på grund af det overvældende bureaukrati dårligt tid til at passe sin forretning og selv komme ud og tage fat, men skal bruge hele tiden på kontoret. Så er der vel ikke noget at sige til, at folk, der hele tiden møder de nye krav, synes, at ’nu er det sgu for meget’?
– Det vil være en naturlig reaktion, når man møder noget nyt, og jeg er helt enig i, at virksomhederne bliver pålagt utroligt mange administrative byrder, på trods af at vi gennem de sidste 20 år har snakket om, at nu skulle vi afbureaukratisere vores samfund. Der er nærmest sket det modsatte, men vi er nødt til som branche at erkende, at vi har et vigtigt bidrag til at sikre en langsigtet udvikling på denne klode. Vi skal minimere vores CO2-udledning, og da vores bygninger bruger 40 procent af al energi, og de via byggematerialer står for over 10 procent af al den CO2-udledning, vi leverer til kloden, så er vi nødt til også at påtage os et ansvar. Det handler ikke om at vende ryggen til det, men at begynde at interessere sig for, hvordan man løser det her, siger Michael H. Nielsen.
De udenlandske skal også med
De danske virksomheder på byggeområdet udsættes for stærkere og stærkere konkurrence fra udlandet. Men hvordan sikrer vi os, at de udenlandske virksomheder lever op til de samme krav. Indtil videre er det jo nærmest det modsatte, der er sket:
- Det handler om, at de danske bygherrer stiller kravene om CO2-belastning på byggeri, som bliver et krav i Bygningsreglementet. Det skal de sikre, at alle lever op til. Det handler om at bygherrerne og deres rådgivere holder entreprenørerne fast på, hvad der skal leveres. Der skal ikke snydes på vægten, og det ved jeg også, at mange af de entreprenørvirksomheder, jeg har kendt gennem mine mange år i Dansk Byggeri, er opmærksomme på. De synes, det er fair med nye krav, men de vil være sikre på, at det gælder for alle. Derfor er bygherrerne og deres rådgivere er nødt til at tage det her alvorligt og holde udenlandske leverandører fast på kravene. Det handler ikke om at holde dem ude, men at holde dem op på at de skal levere det, der er bestilt, slutter Michael H. Nielsen
DET skal der ske
Ved Fællesfondens konference om bæredygtigt- og cirkulært byggeri gav deltagerne deres bud på, hvor der skal sættes ind for at branchens udførende virksomheder kan levere et mere bæredygtigt og cirkulært byggeri.
1. Kompetenceudvikling
Der er brug for et kompetenceløft indenfor LCA-byg, bæredygtigt og cirkulært byggeri. Det skal være nemt at få efteruddannelse for alle medarbejdere, da dygtige medarbejdere er forudsætningen for morgendagens grønne innovative løsninger.
På samme måde skal bygge- og installationsbranchens erhvervsuddannelser have fokus på bæredygtigt byggeri og en tværfaglig forståelse, som sikrer opdaterede kompetencer for fremtidens arbejdskraft.
Vi har brug for rådgivere og medarbejdere, der kan skabe de innovative nye løsninger, som bidrager til den grønne omstilling. Og så skal rådgivere og medarbejdere kunne regne på bygningers CO2 belastning og materialers miljøaftryk. Der skal sikres viden om bæredygtige materialer og deres egenskaber, mere bæredygtige design af bygninger og installationer samt korrekt byggeteknisk anvendelse. Vi skal bygge rigtigt første gang. Det vi bygger nu bygger vi for fremtiden.
2. Nye samarbejdsformer
Vi skal skabe en kulturændring i byggeriet, hvor vi ser byggerier som materialeressource. Vi skal fastholde fokus på bæredygtighed fra bygherreønsker over design, udførelse og produktion til drift. Der skal være tættere samarbejde i hele værdikæden og arbejdes for nye samarbejdsformer, som kan understøtte fælles mål om bæredygtig udvikling, der involverer alle byggeriets aktører og sikre en bæredygtig fremtid.
3. Tidlig inddragelse
De udførende virksomheder og producenter skal inddrages tidligt i bygge- og renoveringsprojekter, så de får forståelse for de overvejelser om bæredygtighed, der ligger bag et bygge- eller renoveringsprojekt. Det skaber ejerskab og vil på sigt bidrage med ny viden og erfaring med håndtering af bæredygtighed og cirkulær økonomi i projekternes udførelsesfase.
4. Beregningsværktøjer der er lette at bruge i praksis
LCA-byg beregningssystemet skal videreudvikles, så det er let at anvende og er tilpasset forskellige opgavestørrelser og målgrupper. Der skal skabes nem adgang til viden om byggematerialers miljøaftryk herunder lettere adgang til miljøvaredeklarationer (EPD), så også de mindre virksomheder kan være med.
Der er behov for efteruddannelse, formidling og frem for alt forenkling i forhold til dokumentation af kravenes overholdelse. Med adgang til EPD og et nemt anvendeligt system til LCA beregning kan virksomhederne tilbyde kunderne forskellige alternativer og gøre CO2-aftrykket til en konkurrenceparameter.
5. Fælles begreber og standardisering
Der er brug for en ensartet tilgang til begrebet bæredygtighed. Vi har en tendens til at tale om noget forskelligt. Nogle har alene fokus på CO2, mens andre også taler om den sociale dimension, og brug af bæredygtige ressourcer. Krav til mere bæredygtigt byggeri kommer på både nationalt, nordisk og europæisk plan.
Der er behov for koordinering af kravene med respekt for forskellige ambitionsniveauer. Metoder, processer og dokumentationskrav skal samordnes, så byggeriets aktører ikke overdænges med ikke værdiskabende dokumentationsarbejde.
Hør hele interviewet med Michael H. Nielsen på nedenstående link
