Aktuelle nyheder - Byggeri

Dansk Håndværk sorterer lykkeridderne fra

Dansk Håndværk sorterer lykkeridderne fra

Formand for Dansk Håndværk, Niels Techen, ser tilbage på 25 år og en bygge-anlægsbranche, der fortsat er ’meget konservativ’

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Dansk Håndværk kan fredag i forbindelse med årets generalforsamling fejre 25 års jubilæum, og formanden Niels Techen siger til BygTek, at mange ting har ændret sig gennem årene, men samtidig at ’byggeriet er den mest konservative branche’:

- Der er dog kommet en større forståelse af samarbejde på tværs af faggrænser, hvor man i dag mere forsøger at trække på hinandens kompetencer. Tidligere lukkede man sig meget omkring sine egne ting. I dag er der større åbenhed omkring de udfordringer, man stilles over for, når man driver bygge- anlægsvirksomhed, siger Niels Techen.



Brug for begge dele
Han mener ikke, at det vil have noget formål, at arbejdsgiverorganisationerne i større grad – ligesom det er tilfældet med arbejdstagerne i LO – slutter sig sammen i større organisationer:

- Jeg tror fortsat, at der vil være nogle forskelle i at drive en lille- og mellemstor virksomhed, som der er rigtig mange af, og en stor virksomhed. Vi repræsenterer de små- og mellemstore virksomheder, men andre organisationer, der er lige så vigtige, repræsenterer de store virksomheders interesser. Der er brug for begge dele, understreger formanden for Dansk Håndværk.

God kvalitet
Samtidig med årets generalforsamling kan Dansk Håndværk se tilbage på et år, hvor man har afvist at optage en række virksomheder i organisationen. Næsten 50 procent af ansøgerne har fået ’nej’ til medlemskab, og Niels Techen peger på, at Dansk Håndværk vil signalere, at man er til for de virksomheder, der gerne vil yde en ekstra indsats for at levere god kvalitet, har orden i arbejdsforholdene og overholder overenskomsterne:

- Vi ser blandt andet på, om de pågældende har en faglig baggrund, og at de ikke har haft for mange lig i lasten i form af tabte voldgiftsager eller har lukket og startet flere nye virksomheder, siger Dansk Håndværks formand til BygTek.



Kommer gennem nåleøjet
Han siger samtidig, at Dansk Håndværk ikke ønsker ’lykkeriddere’, der uden faglige kompetencer går fra den ene opgave til den anden:

- Der er ret mange, som ikke kommer gennem nåleøjet. Vi vil kunne se os selv i spejlet om morgenen som en forening, der sætter barren højt. Vi kan ikke fange alle i optagelsesproceduren, så der er også nogle, der bliver ekskluderet, når de eksempelvis har arbejdsretlige sager, hvor de ikke vil efterleve afgørelserne. Så smider vi dem ud, for så hører de ikke hjemme hos os, slutter Niels Techen.

Læs mere om Byggeri

3/5 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder