Danske firmaer køber fiktive fakturaer for mange milliarder kroner
Ifølge Hvidvasksekretariatet købes der i Danmark fiktive fakturaer for milliarder for at skaffe kontanter til aflønning af sort arbejdskraft, og virksomheder unddrager statskassen for skatte- og momsbetalinger
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Hvidvasksekretariatet har for nylig udgivet analysen ”Fiktive fakturaer og virtuelle konti”, som viser, at danske fakturafabrikker i udpræget grad er begyndt at tage sig betalt på konti i udlandet.
Kriminelle bagmænd, der kontrollerer fakturafabrikkerne, tager sig til gengæld betalt for hver fiktiv faktura, de udskriver. Samtidig får de hvidvasket penge, som stammer fra kriminalitet.
Metoden er velkendt, men det er nyt, at betalingerne for de fiktive fakturaer går direkte til udlandet via de såkaldte virtuelle IBANs - altså virtuelle udgaver af bankkontonumre
Det udgør en markant sårbarhed i kampen mod hvidvask, når det bliver sværere for myndighederne i Danmark at identificere og bekæmpe hvidvask og skatteunddragelse.
Cirka tre ud af fire fiktive fakturaer blev sidste år betalt via såkaldte virtuelle IBANs (vIBAN) – hos udenlandske udbydere af betalingstjenester. Tendensen ser ud til at fortsætte i år.
Løn til sort arbejdskraft
Brugen af fakturafabrikker er omfattende. Danske virksomheder køber fiktive fakturaer for milliarder, og det gør de for at skaffe sig kontanter til aflønning af sort arbejdskraft og derved unddrage statskassen for skatte- og momsbetalinger.
Kriminelle bagmænd udskriver velvilligt de fiktive fakturaer. Bagmændene tjener et gebyr for hver faktura, de udskriver, og samtidig får de hvidvasket penge, som stammer fra kriminalitet.
Hvidvasksekretariatets analyse viser blandt andet, at den enkelte fakturafabriks levetid er kortere end tidligere, og at fakturafabrikkerne primært har registreret sig som virksomheder inden for byggeriet samt servicefag som eksempelvis rengøring, transport og vikartjenester.
Levering af ydelser kræver mandskab
Ifølge Skattestyrelsen optræder fakturafabrikker og deres kunder inden for alle brancher, hvor levering af ydelser kræver mandskab, hvor der er mangel herpå, og hvor der er stor prismæssig konkurrence.
Derfor er der et ønske om at holde lønudgifter nede ved anvendelse af sort arbejdskraft.
50.000 fiktive fakturaer
Hvidvasksekretariatet har lavet analysen på baggrund af oplysninger om cirka 190 formodede fakturafabrikker, deres kunder og deres betalinger.
De pågældende fakturafabrikker har udstedt næsten 50.000 fiktive fakturaer til lidt flere end 5.200 virksomheder i perioden fra 2017 til 2024.
Der er udstedt fakturaer for knap 6,1 milliarder kroner og kreditnotaer for godt 1,2 milliarder kroner, begge dele inklusive moms.
Det reelle omfang kan dog ifølge Hvidvasksekretariatet være langt større, da der kan være mange flere fakturafabrikker, som man endnu ikke kender til.
