Debat: En kontrolordning bør også vurderes på det, den har været med til at forhindre
Mange svigt og skader bliver stoppet, længe før de bliver til forsikringssager, mener Jesper Møller, stifter og direktør i Daninspekt, der inspicerer 200 boliger om ugen. Han synes, der mangler et aspekt i den aktuelle diskussion om byggeskadeforsikringen
Hver uge besigtiger vi omkring 200 nybyggede boliger. Vi ser det, der er bygget godt. Og vi ser det, der ikke er.
Vi ser fejl i konstruktioner, fugtforhold, isolering, klimaskærm og andre tekniske forhold, som den almindelige boligejer ofte ikke har en chance for selv at opdage.
Derfor undrer det os, når debatten om den obligatoriske byggeskadeforsikring i så høj grad bliver reduceret til spørgsmålet om, hvor mange anmeldte skader der ender med en forsikringsudbetaling.
For det er kun en brøkdel af historien.
Daninspekt udfører i dag lovpligtige eftersyn i forbindelse med byggeskadeforsikringen for kunder hos First og har tidligere udført eftersyn for blandt andre Marsh & McLennan, CapLloyd/RiskPoint og Husejernes Forsikring. Gennem årene har vi derfor set tusindvis af boliger og fået et meget konkret indblik i kvaliteten af dansk nybyggeri.
Når vi ved et eftersyn konstaterer et svigt, bliver forholdet registreret og fulgt op. Entreprenøren kan blive mødt med krav om at udbedre det, før problemet udvikler sig.
Og sådan ender det i mange tilfælde: Entreprenøren udbedrer forholdet, og dermed udvikler det sig måske aldrig til en skade, som ender med en forsikringsudbetaling.
Men det betyder jo ikke, at byggeskadeordningen er overflødig. Tværtimod.
Det svarer lidt til at konkludere, at brandsyn er overflødige, fordi der er få brande. En kontrolordning bør ikke kun vurderes på de hændelser, der sker bagefter – men også på alt det, kontrollen har været med til at opdage og forhindre.
Hvis man reelt vil vurdere byggeskadeordningens effekt, er man derfor nødt til at stille flere spørgsmål:
Hvor mange svigt finder vi ved eftersynene?
Hvor mange bliver udbedret som følge af kontrollen?
Hvor mange potentielle byggeskader bliver stoppet, inden de udvikler sig?
Hvor mange entreprenører bliver mødt med skærpede krav til kvalitet og kontrol?
Hvor mange boligejere undgår dermed at overtage et byggeri med alvorlige svigt?
Det er netop den meget vigtige del af regnestykket, man fuldstændig overser, hvis man – som ministeren gør lige nu – alene fokuserer på de skader, der ender på forsikringsselskabets regning.
Og den forebyggende effekt begynder allerede, inden boligen står færdig. Nye eller risikofyldte byggerier kan blive mødt med krav om flere besigtigelser under byggeprocessen.
Finder vi utilstrækkelig udførelse, kan der stilles krav om udbedring. Samtidig ved entreprenørerne, at arbejdet bliver kontrolleret, dokumenteret og fulgt op.
Det skaber et pres for kvalitet – til glæde og gavn for forbrugeren.
Og det er enormt vigtigt, for vores oplevelse er desværre, at behovet for den kontrol fortsat er stort i Danmark. Kravene til kvaliteten og dokumentationen af vores eget arbejde er steget markant gennem årene. Men vi ser ikke den samme entydige udvikling i kvaliteten af det byggeri, vi besigtiger.
På baggrund af de mange tusinde boliger, vi gennem årene har været igennem, er vores oplevelse derfor soleklar: Byggeskadeordningen er langt mere end en forsikringspolice. Den er også kontrol. Kvalitetssikring. Dokumentation. Et konkret incitament til at få fejl udbedret.
Og i sidste ende et 10-årigt sikkerhedsnet for den private boligejer, hvis alvorlige skader først viser sig senere.
Mange svigt ligger gemt for det blotte øje. Mange udvikler sig over tid. Og en almindelig familie kan ikke forventes at kunne vurdere, om konstruktioner, fugtsikring eller andre tekniske løsninger er udført korrekt.
Derfor bør man kende hele effekten af ordningen, før man beslutter at afskaffe den. Ikke bare antallet af forsikringsudbetalinger.
Jesper Møller
Direktør og stifter
Daninspekt
Tlf. 91818150
jesper@daninspekt.dk
