Det er ikke godt nok
Totalt fejlslagen uddannelsespolitik. Færre end 20 procent af eleverne fra folkeskolens afgangsklasser har søgt erhvervsuddannelserne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Hvornår mon politikerne på Christiansborg bevæger sig ud i den virkelige verden og erkender, at dansk uddannelsespolitik ligger i ruiner.
I årevis har politikerne talt og talt om, at flere skulle tage en erhvervsuddannelse og færre gymnasieuddannelserne, og nu viser det sig endnu engang, at det går den stik modsatte vej.
Går den forkerte vej
I år har cirka 64.000 elever, der til sommer færdiggør 9. eller 10. klasse i grundskolen, søgt ind på en ungdomsuddannelse. 72,6 procent har søgt på en gymnasial uddannelse, mens kun sølle 19,4 procent har søgt en erhvervsuddannelse.
Det er cirka en procent flere til gymnasiet og cirka en procent færre på erhvervsuddannelserne.
Der skal ske noget NU
Og i Dansk Håndværk er konklusionen klar – DET ER IKKE GODT NOK!:
- Analyser har i årevis vist, at samfundet har behov for, at hver tredje unge får en faglig uddannelse, hvis vi skal klare fremtidens udfordringer. Der skal ske en opstramning i folkeskolen - og det skal ske nu. Der skal gøres mere for det praktiske, så status for fag som håndværk og teknik løftes. Samtidig skal eleverne have større mulighed for at lære, hvordan en arbejdsplads i det virkelige liv fungerer, siger direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Problemet skærpes
Han peger på, at den seneste fremskrivning af antallet af faglærte viser, at antallet af faglærte, der står til rådighed på arbejdsmarkedet, falder med 81.000 personer frem mod 2032. Håndværkerne kommer til at 5.700 faguddannede, og af dem vil næsten halvdelen være tømrere og murere.
Problemet skærpes yderligere af, at der over de kommende år opstår en regional skævhed i antallet af nyuddannede faglærte på op mod 10 procent mellem landsdelene fra Nordjylland til Østsjælland.
Løfter er ikke nok
Ifølge Morten Frihagen er folkeskolen kerneproblemet, fordi de unge ikke inspireres til andet end at fortsætte den boglige vej i gymnasiet:
- Kun får flygtige indblik i værdien af praktiske færdigheder og glæden ved skabende arbejde, som eksempelvis håndværker. Virkeligheden skal ind i folkeskolen nu - både fagligt, kontaktmæssigt med omgivelserne og via lærernes faglige fokus. Og det haster. Når der hvert år uddannes 10 procent for få med en faglig uddannelse, vokser udfordringen år for år. Selv hvis problemerne i folkeskolen løses nu, vil det tage flere år, før effekten viser sig, fordi der går flere år, fra de unge begynder på erhvervsskolerne, til de reelt udgør en del af arbejdsstyrken ude i virksomhederne, siger han.
- Sagens kerne er, at vi har brug for langt flere dygtige unge, hvis vi skal kunne realisere de mange teoretiske muligheder i den grønne omstilling. Samtidig skal der være klassiske håndværkere nok til at vedligeholde boliger, erhvervsbygninger og de andre fysiske omgivelser, hvis vi ønsker at bevare den samfund vi kender, slutter Morten Frihagen.
