Dialogbaseret model skaber problematiske incitamentsstrukturer

Niels Bohr Bygning kan koste Københavns Universitet dyrt. Det indgår som del af aftalen mellem Universitetet og staten, at huslejen beregnes på baggrund af totaludgiften for byggeriet ved afsluttet byggeregnskab

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Den store bygeskandale omkring Niels Bohr Bygningen trækker stadig spor i Folketinget, og senest har Finansudvalget på initiativ af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) bedt boligminister Kaare Dybvad Bek, redegøre for, om han planlægger initiativer med henblik på at undgå, at Københavns Universitet ender med at skulle dække størstedelen af omkostningen for fordyrelsen af Niels Bohr Bygningen gennem huslejen

Boligministeren erkender, at forløbet med etableringen af Niels Bohr Bygningen er ’meget utilfredsstillende’, og at problemerne navnlig skyldes, at det undervejs var nødvendigt at ophæve kontrakten med den spanske entreprenør Inabensa og gennemføre arbejdet forfra.

Derfor opstod problemerne
- Det utilfredsstillende forløb kan endvidere i høj grad tilskrives en række uhensigtsmæssige rammesættende beslutninger ved projektets start. Det drejer sig blandt andet om den arkitektoniske løsning, organiseringen, aftaleformen - den dialogbaserede model - og udbudsformen i mange entrepriser. Disse rammer har forløbet igennem været med til at præge både hvilke problemer, der er opstået, og hvilke løsningsmuligheder, der har været, oplyser Kaare Dybvad Bek blandt andet.

Ubrugelige spanske leverancer
Det understreges videre, at Københavns Universitet har indgået en ’dialogbaseret aftale’ med Bygningsstyrelsen, og som en del af denne aftale beregnes huslejen på baggrund af totaludgiften for byggeriet ved afsluttet byggeregnskab:

- Københavns Universitet skal dermed som udgangspunkt betale husleje på baggrund af de samlede omkostninger ved opførelsen af Niels Bohr Bygningen. De omkostninger, som stammer fra ophævelsen af kontrakten med den spanske entreprenør Inabensa og dennes arbejde, vil ikke indgå i huslejegrundlaget for Københavns Universitet. Det skyldes det særskilt store svigt, der er sket fra Inabensa, og som betyder, at deres leverancer i praksis har været ubrugelige, oplyser boligministeren.

Omfattende voldgiftssag
Der verserer ifølge ministeren en omfattende voldgiftssag mellem Bygningsstyrelsen og Inabensa, hvor Bygningsstyrelsen søger at holde Inabensa ansvarlig, ligesom Københavns Universitet har anlagt en ’intern statslig voldgiftssag’ mod Bygningsstyrelsen omkring fastsættelsen af huslejen for Niels Bohr Bygningen:

- Udfaldet af den interne statslige voldgiftssag må dermed som udgangspunkt afventes, før der kan konkluderes endeligt på huslejeniveauet. Der er ud over de to allerede beskrevne sager en række andre verserende voldgiftssager mellem Bygningsstyrelsen/Vejdirektoratet og entreprenører og udfaldet af dem vil blive indregnet i den endelige husleje på baggrund af udfaldet af den interne statslige voldgiftssag. Det kan føre til en nedsættelse af huslejen for Københavns Universitet, slutter Kaare Dybvad Bek

Regeringen vil i øvrigt undersøge, om den dialogbaserede model, der har været anvendt ved Niels Bohr-byggeriet, skal tilpasses eller helt afskaffes, da den ’anses for at skabe problematiske incitamentsstrukturer’.