Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Digitalisering sætter fart i vækstenVesti Olsen & Hansen har bl.a. specialiseret sig i erhvervs- og industribyggeri, herunder stålhaller, værksteder, kontorer, lagerbygninger, genbrugspladser og autohuse. Arkivfoto

Digitalisering sætter fart i væksten

Mindre egenproduktion og investering i digitale værktøjer slår igennem på resultatet hos bygge- og anlægsvirksomheden Vesti Olsen & Hansen

Del artiklen på

Bygge- og anlægsvirksomheden Vesti Olsen & Hansen fra Tølløse på Sjælland, der for nylig vandt prisen som året mest it-parate virksomhed inden for tilbudsgivning, mærker at digitalisering og effektivisering med professionelle værktøjer optimerer arbejdsprocesserne i virksomheden.

Derfor er virksomheden, der beskæftiger 75 medarbejdere, nu i gang med at sætte yderligere fart i væksten.

- Vi har de seneste par år haft stort fokus på at digitalisere virksomheden på flere områder. Vi har i den forbindelse bevidst forsøgt at undgå at vækste omsætningsmæssigt, ligesom vi har haft for øje ikke at øge vores egenproduktion, forklarer adm. direktør Christian Vesti Olsen.

Det er sket for at sikre, at der har været de fornødne resurser til at udvikle den digitale side af virksomheden og samtidig sikre, at de nye tiltag blev ordentligt implementeret.

- Da der generelt har været stor efterspørgsel på nye byggeprojekter de seneste par år, har det været en større opgave end forventet at begrænse væksten. Vi er dog rigtig glade for at vi har holdt os til vores strategi om at udskyde væksten til vores nye, digitale systemer var implementeret, så vi i dag er bedre rustet til at vokse yderligere, siger Christian Vesti Olsen.

Digitale værktøjer løfter bundlinjen
Hos Vesti Olsen & Hansen er ambitionen at vækste kontinuerligt på både top- og bundlinje. Derfor har bygge- og anlægsvirksomheden bl.a. investeret i det professionelle kalkulationsprogram Sigma for at digitalisere tilbudsgivningen i ambitionerne om at koble sig på væksten, så den også lander på bundlinjen.

- På kalkulationsdelen har vi skiftet Excel ud med Sigma, hvilket har betydet, at vi udover at regne tilbud hurtigere og mere præcist, nu også langt bedre kan vurdere, om det bliver en god eller dårlig sag. Med et enkelt klik kan vi se nøjagtig, hvor mange procent af kostprisen, der er fordelt på henholdsvis timer, løn og materialer. Det overblik betyder, at vi ved hvor højt et risikotillæg, vi kan tillade os at sætte, fordi vi er sikre på, at have regnet rigtigt, forklarer tilbudschef Christian Hyveled.

Langt mere præcise efterkalkulationer
Det er Christian Hyveled og hans to projektledere, der regner alle sager i kalkulationsprogrammet. Med de detaljerede og udspecificerede beregninger i Sigma er det samtidig blevet et uundværligt værktøj for efterkalkulationen, der i dag er blevet langt mere præcis end tidligere.

- I Sigma programmet kan vi se nøjagtig hvor lang tid, der er sat af til hver opgave og hvad der er på af materialer. Og via medarbejdernes timeregistrering i Timereg-programmet, kan vi se nøjagtig, hvor lang tid der er brugt på de forskellige opgaver. Det giver os et meget præcist billede af, hvor tingene er gået godt og hvor de evt. er gået galt. Og det er med til at vi hele tiden forbedrer os fra sag til sag, og det smitter også af på vores indtjening, siger Christian Hyveled.

Også den løbende gennemgang af de enkelte projekter, har med de digitale værktøjer givet mulighed for, at Vesti Olsen & Hansen langt tidligere i forløbet kan fange en sag, der måske er på vej til at skride i en økonomisk forkert retning.

Ud over Sigma og Timereg har Vesti Olsen & Hansen også indført Byggeweb til kvalitetssikring, MS Project til tidsplaner, MS NAV til sagsstyring samt Byggefakta til monitorering af udbud. Derudover er der et flittigt brugt mobilt intranet, hvor alle kan følge med i de forskellige sager. Her bliver der uploadet billeder fra de forskellige projekter, referater fra møder, sikkerhedshåndbøger mv.

-los


Læs mere om Byggeri

28/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder