Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Eleverne skal lære i og af skolenIll.: Christensen & Co. Arkitekter / Kjaer & Richter.

Eleverne skal lære i og af skolen

Holmbladsgades nye skole på Amager skiller sig ud og udviser stor forståelse for at skabe nye former for undervisningsarealer

Del artiklen på

- En enestående evne til at skabe en velfungerende og moderne skolebygning, hvor teamet udviser stor forståelse for at skabe nye former for undervisningsarealer.

Sådan lyder dommerbetænkningen for konkurrencen om Nordøst Amager Skole, som nu er  afgjort med et vinderforslag fra arkitektteamet Christensen & Co og Kjær & Richter sammen med totalentreprenør NCC, 1:1 Landskab, Lyngkilde Rådgivende Ingeniører og In-situ.

Nordøst bliver Amager Skole et åbent hus for hele lokalmiljøet, hvor der er let adgang til tumlesal, idrætshal og et auditorie til fællessamlinger, foredrag og koncerter. I vurderingen af projektets rumlige kvaliteter siger dommerne:

- Der er et flow og et visuelt overskud i det indvendige design af skolen ud over det sædvanlige. Projektet udviser stor forståelse for at skabe nye former for undervisningsarealer - bedst ses dette i stueetagen med fritidszonen og det åbne auditorie.

Centralt er et indre atrium med en stor siddetrappe, der leder eleverne op på til skolens fælles aktivitetstorv med bibliotek og kantine. Et indre hovedstrøg forbinder fritidszonen med skolens værkstedsområde med sciencelaboratorium og fagområder til håndværk og design. Arkitektoniske tiltag understøtter de pædagogiske visioner bl.a. gennem forskelligartede rumligheder i hele byggeriet.

Et moderne forsamlingshus
Den åbne fritidszone er i tæt forbindelse med Holmbladsgade, så både børn og voksne i lokalområdet har let adgang til husets mange aktiviteter. Ud til gaden lokker skolens store udvendige trapper områdets beboere tættere på bygningen og inviterer dem op i første sals højde. Her åbner et hævet udendørsområde sig op med træer, borde og bænke, legetårne, klatrevægge og en rutschebane, der fører tilbage til gadeplan. Udeområdet fungerer både som skolegård og opholdsrum for lokalområdet.

For yderligere at bidrage til et aktivt lokalmiljø er der i gadeplan let adgang til auditorie og idrætshal, hvor man udenfor skolens åbningstid kan gå til koncerter, høre foredrag og deltage i aftenskolehold. Ifølge dommernes vurdering demonstrerer projektet 'i fremragende grad, at fritidsmiljøet byder fritidsbrugerne velkommen og skaber ejerskab til stedet bl.a. via den store sammenhængende fritidszone med stor visuel åbenhed samt siddetrappen, der skaber sammenhæng mellem udearealet mod Holmbladsgade og den indendørs sidde- og aktivitetstrappe i overgangen til hallen. Endvidere virker de to pladser i terræn inviterende til både ophold og aktivitet.

-kj

Læs mere om Byggeri

24/5 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder