scroll
Energirenovering – hvad kan bedst betale sig? Hvis en bygning er fra før 1990’erne, og loftet er nemt tilgængeligt, så vil det altid kunne betale sig at lægge mere isolering op.

Energirenovering – hvad kan bedst betale sig?

Man bør altid tænke energi ind, når der bygges om eller renoveres. Rådgivningsfirmaet Botjek har gode råd til, hvilke energimæssige tiltag der altid kan betale sig, uanset om der er tale om parcelhuse eller erhvervs- og institutionsbyggerier

Af Jan Pasternak

Sidste vinters gaskrise og de meget høje og i øvrigt stærkt svingende elpriser har i endnu højere grad sat fokus på vores bygningers energiforbrug, hvad enten der er tale om private boliger, virksomheder eller institutioner. Alene udgiften til opvarmning kan slå hul i budgettet, når priserne i perioder stiger voldsomt.

I bygningsreglementet er der krav om, at man skal efterisolere bedst muligt ved større ombygninger og renoveringer, hvis det i øvrigt er rentabelt og teknisk muligt. Energikravene skal også opfyldes, hvis varmeanlægget udskiftes.

Men ganske uanset kravene i BR18 er det altid en god idé at tænke energi ind, når der renoveres eller bygges om i både større og mindre byggerier. Når det gælder lidt større projekter, vil det normalt være en god idé at tage en rådgiver med på råd – en arkitekt eller ingeniør med forstand på området eller en egentlig energikonsulent, som kan hjælpe med at finde frem til de optimale løsninger.

De lavest hængende frugter
Man kan groft sagt dele energirenoveringstiltag ind i to grupper: De tiltag, som nemt kan foretages, og som typisk altid vil kunne betale sig, og så de større tiltag, som normalt kun vil kunne betale sig at udføre i forbindelse med ombygning og renovering.

Hvis en bygnings tag for eksempel er tæt og har en lang restlevetid, vil det normalt ikke kunne svare sig at udskifte taget eller pille beklædningen af for at lægge mere isolering i tagkonstruktionen.

Men når tagbelægningen udskiftes, har man pligt til om muligt at efterisolere, og udskiftes hele taget, skal den nye konstruktion leve op til kravene for nybyggeri i bygningsreglementet. Når det gælder de nemme tiltag, har kvalitetskonsulent Kasper Halager Nielsen fra rådgivningsfirmaet Botjek nogle tommelfingerregler.

- Sådan noget som uisolerede varmerør kan det altid betale sig at få gjort noget ved. Det er ingen større udgift at få isoleret rørene, og det øger komforten i rummene. Hvis bygningen er fra før 1990’erne, og loftrummet er nemt tilgængeligt, så vil det også kunne betale sig at lægge mere isolering op på loftet.

- Tilsvarende med ydermurene – hvis der er tale om en lidt ældre bygning, hvor der ikke er hulmursisoleret, eller hvor isoleringen er sunket sammen, så vil det også altid være en god idé at indblæse ny isolering, siger Kasper Halager Nielsen.

Når det gælder virksomheder, anbefaler man fra Botjeks side altid, at der skiftes til ren LED-baseret belysning, hvis bygningens belysningssystem ikke er udskiftet indenfor de senere år. Vælger man de rigtige løsninger, er lyskvaliteten i LED-lys på højde med gammeldags glødelys, men strømforbruget er langt mindre.

Solenergi og varmesystemer
Kigger man på bygningens varmesystem, er billedet lidt mere broget. I mange områder af landet er man ved at udfase olie- og gasfyr til fordel for fjernvarme, og der satses også på et skift til elbaseret varme i form af forskellige typer varmepumper.

Nogle private boliger opvarmes stadig primært med brændeovne, og brændeovne har typisk hørt til de billigste opvarmningsformer. Men sidste vinter steg prisen på brænde i mange tilfælde midlertidigt med helt op til 300 %.

- For tre år siden og længere tilbage kunne jeg nemt fastslå, hvilke varmekilder jeg ville anbefale, men med de utroligt svingende energipriser er det i øjeblikket svært at sige med sikkerhed, at for eksempel varmepumper er en god løsning til et givet byggeri, forklarer Kasper Halager Nielsen.

Imidlertid har han en meget mere positiv holdning til solcelleanlæg. For år tilbage begyndte mange private at installere solcelleanlæg på taget, men usikkerhed om skiftende tilskudsordninger og muligheder for at sælge sin overskydende strøm til elnettet har nok efterfølgende skræmt mange fra at investere i solceller.

- Prisen på solcelleanlæg er faldet markant de senere år, og med de ofte høje elpriser betyder det en ret kort tilbagebetalingstid. Under nettomålerordningen gik grænsen ved anlæg på 6 kW, men elsystemet i de fleste parcelhuse kan håndtere anlæg på op til 15-20 kW. Solceller kan normalt installeres på taget uden byggetilladelse, og man kan sælge den overskydende strøm.

- Mange vælger at tilkøbe et batteri til anlægget. Det gør det muligt at gemme den strøm, der bliver genereret i løbet af dagtimerne til om aftenen, hvor der skal laves middagsmad og vaskes tøj osv., mens elprisen og afgifterne er meget høje, fortæller Kasper Halager Nielsen.

Vinduer og døre
En stor del af en bygnings varmetab sker gennem vinduerne, og mange husejere vælger derfor at udskifte vinduerne, når de alligevel trænger til en renovering. Det kan i nogle tilfælde betale sig, hvis vinduerne er gamle og utætte, og her betyder tætningen rundt om vinduerne også en del.

- Det afhænger dog også af energikilden. Har du f.eks. en varmepumpe, kan det ikke altid betale sig. Hvis bygningen har termoruder med kold kant fra før 1995, og vinduerne alligevel trænger til at blive malet og istandsat, så skal man overveje nye vinduer.

- Man skal dog være opmærksom på, at der også i 1960’erne og 70’erne blev lavet trævinduer med kernetræ i en kvalitet, man dårligt kan finde i dag. Her kan man med udskiftning til en moderne tolags energirude og nye tætningslister hente måske 80 % af gevinsten i forhold til et helt nyt vindue.

- Tætningslisterne mellem ramme og karm bliver med tiden stive, så vinduet bliver utæt. Oplever man træk fra vinduer eller døre, så skal listen udskiftes uanset vinduets eller dørens alder, siger Kasper Halager Nielsen.

En sidste pointe fra Kasper Halager Nielsen handler om at samtænke en eventuel udskiftning af varmesystemet med udskiftning af vinduer eller energirenovering af klimaskærmen.

Dimensioneres det nye varmesystem til en endnu ikke energirenoveret bygning, risikerer man at stå med et overdimensioneret varmesystem, hvis klimaskærmen få år efter efterisoleres. Ikke mindst når det gælder biobrændsel kan det bevirke, at systemet ikke kører hele tiden, og så får man en mærkbart dårligere virkningsgrad i varmesystemet.

12/10 2023