Energirenoveringer rammer Putin på pengepungen
Politikerne vil flytte forbrugerne fra gas og olie til opvarmning, men de overser mulighederne for at reducere forbruget - i stedet for blot at flytte nogle til andre energiformer.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Skal vi gøre os fri af russisk gas, skal der spares energi på alle fronter samtidig. Sådan lyder budskabet fra Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen
Han peger på, at med ½ års ventetid på at få installeret varmepumper, er det svært for boligejere at skifte energikilde:
- De kan til gengæld spare på den mængde energi, de bruger. Mange ældre boliger er så utætte at det kan betyde et varmetab på mellem 10 - og 30 procent. For ti år siden skønnede man, at omkring 950.000 boliger var så utætte, at det svarer til et hul i gavlen på størrelse med en fodbold, forklarer Morten Frihagen.
Nye fejl kommer til
Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser siden, men selv om en del af de boliger er forbedret, kommer der løbende nye fejl til – også i nyere huse:
- Fejlene opstår som følge af slid og dårlig vedligeholdelse – så der er et gevaldigt potentiale for besparelser. Varmetab i boligmassen skyldes ofte utætte døre, vinduer, loftlemme og manglende isoleringer. Men skal villaejerne i gang inden efteråret, og kulden sætter ind, kræver det et incitament. Derfor kan regeringen lave et midlertidigt energi-fradrag for boligejere, der får trykprøvet huset og derefter udbedret fejl på døre, vinduer og lofter, hvor det er relevant, siger Dansk Håndværks direktør.
Overskuddet kan bruges andre steder
Håndværkerne kan altså være med til at sætte ’en prop i Putins gas’, fordi der bliver mere energi til andre, hver gang en boligejer sparer energi.
Og det er underordnet om det er olie fra et kraftværk, fjernvarme, gas eller elektricitet til en varmepumpe:
- Overskuddet kan bruges andre steder eller eksporteres til resten af Europa, som også kæmper for at frigøre sig af Putins gas. Vi har viljen, men det haster. Befolkningen vil gerne stoppe import af russisk energi, men de skal have at vide, hvor de kan sætte ind, lyder det fra Morten Frihagen.
Klar til opgaven
Han efterlyser, at regeringen med et energi-fradrag signalerer, at opgaven begynder ved at får styr på boligens energiforbrug:
- Jeg tror, at mange vil tage opfordringen alvorligt, og jeg er sikker på, at landets håndværkere er klar til at gå løs på den opgave. Nogle steder kan undersøgelserne ske, når håndværkerne alligevel er i gang med en anden opgave. Andre steder skal forbrugeren selv tage initiativet. Men det haster, hvis vi skal nå et stykke af vejen, inden efterårskulden sætter ind, understreger Morten Frihagen.
Midlertidigt Håndværkerfradrag
Konkret foreslår Dansk Håndværk, at der gives et midlertidigt skattefradrag i stil med det tidligere Håndværkerfradrag i en periode frem til og med december i år.
Fradraget skal gives for udgifter til trykprøvning af huse, mindre håndværksopgaver, som blandt andet opretning, udskiftning eller isolering af døre, vinduer og loftsrum, og gives som et fradrag for arbejdsløn til tømrer-, snedker-, murer-, maler- og glarmesterarbejdet.
Fakta om boligers varmetab
- Boliger der er opført før 1961 har ikke været underlagt krav om isolering eller energiforbrug
- I 1961 blev der første gang stillet krav om isolering af enkelte dele af nyopførte boliger
- Efter oliekrisen i 1979 blev kravene til isolering af nybyggerier strammet
- Først i 1998 blev der med bygningsreglementet stiller skrappere krav til isoleringsgraden af boliger
- I 2006 skærpede reglerne yderligere med krav om, at forbruget kun måtte være 3/4 af huse opført før 2006.
(Kilde: Bolius)
Konklusionen
Alle boliger opført før 2006 – med mindre ejeren har foretaget forbedringer – bruger væsentligt mere energi end nybyggeri, og at den store andel af boliger der er opført før 1979 for en væsentlig del vil kunne hente betydelige besparelser, ved at gennemgå eftersyn og simpel vedligeholdelse.
