Energirenoveringskaos truer frem mod 2030

Både kommuner og boligejere skal de kommende år energirenovere deres bygninger. Det kræver EU

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Et nyt EU-direktiv, som er ved at blive forhandlet på plads, kommer til at betyde, at en stor del af kommunernes bygninger skal gennemgå en omfattende energirenovering inden udgangen af 2027.

Det skønnes at knapt hver anden kommunale bygning har et dårligt energimærke, men i nogle områder er det langt flere. Bygningerne skal indenfor de kommende fire år forbedres, så de dårligste energimærke rykker mindst et hak op.

Hvor pengene skal komme til den operation er en helt anden sag, for de fleste kommuner barberer i denne tid deres budgetter ind til benet, og bygge- anlægsområdet, herunder renovering af bygninger, er noget at det, der må holde mest for i besparelsesrunderne.

Ingen vej udenom
Men ifølge direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, er der ingen vej uden om:

- Siden 2009 har det været lovpligtigt for kommunerne at energimærke deres bygninger. Alligevel halter de fleste kommuner stadigt langt bag efter. Så der er lang vej for de ansatte på rådhusene, siger han.

Først skal kommunerne gennemgå hovedparten af de kommunale bygninger for at få et overblik over, hvad der er nødvendigt.

Derefter skal de lægge en plan for renoveringen og sende den i udbud hos byggevirksomhederne.

Og samtidigt skal de finde ud af, hvordan de overhovedet vil finde finansiering til den omfattende opgave, afsætte ressourcer til kontraktstyring, budgettering og håndtering af de mange nye projekter.

Rammer også boligejerne
Dansk Håndværks direktør slår fast, at det kan blive et problem at følge med på byggesiden, hvis kommunerne tøver med at komme i gang:

- Tiden går, og direktivet forventes først at være endeligt på plads i december. Derefter skal Folketinget implementere det i dansk lovgivning. Så vi kommer et godt stykke ind i 2024, før man overhovedet kan begynde på de første konkrete byggeopgaver. Men til den tid vil det gå op for de private boligejere, at de skal opfylde de samme krav inden 2030. Og det vil få konsekvenser for rigtigt mange husejere. Det ser ud til at kravet fra EU bliver, at mindst 15 procent af samtlige private helårsboliger skal energirenoveres, forklarer Morten Frihagen.

Fordobling af aktiviteter
Samtidigt med, at kommunerne når det punkt, hvor man kan gå i gang med konkrete renoveringsopgaver på de offentlige bygninger, vil tusindvis af private boligejere derfor også begynde at efterspørge energirenovering:

- Håndværkere, der arbejder med tætning af loftsrum, udskiftning af vinduer eller isolering af ydermure, får travlt. Vi renoverer i forvejen årligt for 80-100 milliarder kroner i Danmark. Direktivet ser ud til næsten at ville fordoble det beløb, så med de nye regler kommer der et voldsomt pres på byggevirksomhedernes mulighed for at følge med, siger Dansk Håndværks direktør.

Risiko for overophedning
Han noterer, at ’ingen er interesserede i at det hele koger over’, og han opfordrer derfor kommunerne til at komme i gang med de indledende manøvrer allerede nu:

- Skabes der overblik over bygningstilstanden og behovet for renovering allerede nu, kan opgaverne komme i gang lidt hurtigere. Det vil være til gavn for både kommunen, boligejerne og de håndværkere, der skal løse opgaverne, lyder opfordringen fra Morten Frihagen.