Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Entreprenør vil hellere tjene penge end vækste

Entreprenør vil hellere tjene penge end vækste

Hovedgaard Entreprenørforretning vil løfte indtjeningen efter stor vækst –og vinder flere store sager efter de har indført et kalkulationsprogram

Del artiklen på

Hos entreprenøren HEFF i Østjylland, der gennem de senere år er vokset til 50 medarbejdere, er der fokus på indtjening frem for vækst de kommende år. Det giver sig bl.a. udslag i effektivisering af en lang række interne processer, samtidig med, at man har indført et professionelt kalkulationsprogram, der giver et bedre fundament til at risikovurdere sagerne.

- Selv om vi efterhånden har opbygget et godt navn og folk i branchen kender os for vores professionalisme, så er der hård konkurrence i markedet. Så det handler for os om at koble os på væksten, så det fortsat bliver en sund forretning. Det gør vi bl.a. ved at professionalisere vores tilbudsafdeling med tilbudsprogrammet Sigma, siger adm. direktør Karsten Hammer.

Bygherre vil vide hvad de får for pengene
Hos HEFF oplever man, at professionaliseringen af tilbudsafdelingen har givet adgang til langt større sager end tidligere. Det hænger bl.a. sammen med, at HEFF er gode til at dokumentere mængder på projekterne – bygherre vil have gennemskuelighed, så de ved nøjagtigt hvad de får for pengene.

- Hvis du ikke kan dokumentere mængderne, så er vores erfaring, at så får du heller ikke opgaven. Det er specielt på de større sager, og derfor vinder vi større og støre projekter. Gennemskueligheden betyder så meget for bygherre, at selv om vi på en enkelt sag måske er en smule dyrere, så får vi alligevel opgaven, siger Karsten Hammer.

Og netop ved de store og komplekse sager er der ifølge beregner hos HEFF, Kenneth Mikkelsen, store gevinster at hente med kalkulationsprogrammet, fordi det gør det muligt at bevare overblikket, minimere antallet af fejl og derved komme helt tæt på den rigtige kostpris.

- Det giver en større sikkerhed for, at vi regner rigtigt. Vi har en sikkerhed for, at de materialer, timer mm. som vi taster ind, de kommer også med i det samlede regnestykke, fordi det sker automatisk. Og hvis vi går ind og retter i f.eks. timesatser eller mængder, så skal vi kun gøre det ét sted, så bliver det automatisk rettet alle steder, forklarer Kenneth Mikkelsen.

Ud over kalkulationsprogrammet Sigma har HEFF også indført det digitale opmålingsværktøj Bluebeam.

-jhn

Læs mere om Byggeri

15/1 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder