Et helvede af administrativt bøvl i nye klimakrav
Fra årsskiftet er alt nybyggeri omfattet af nye klimaregler. Der skal leveres en omfattende dokumentation for samtlige materialers klimapåvirkning. Men hvordan det konkret skal ske, har myndighederne ikke meldt ud endnu
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Håndværksmestre er gidsler for myndighedernes langsommelighed. Det vækker frustration, vildrede og usikkerhed hos mange håndværksmestre, at de endnu ikke har fået mulighed for at forberede sig på den nye opgaven, der ikke mindst skaber betydelige administrative byrder oven i de i forvejen mange byrder, som pålægges af det offentlige.
Efter nytår skal håndværksmestrene nemlig levere komplette klimadata for materialer og arbejdsprocesser i et nybyggeri - fra råvarerne blev produceret, til bygningen om mange år skal rives ned:
- Men de har stadig ikke fået en vejledning fra myndighederne om, hvordan de præcis skal gøre det. Derfor er vi bekymrede for, hvad en så brat overgang betyder – særligt for de mindre virksomheder, siger direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Urimelig belastning
Håndværkerne er positive overfor at gøre byggeriet mere bæredygtigt, men det skal ske, så de kan indarbejde de nye rutiner uden, at det bliver en urimelig belastning:
Morten Frihagen peger på, at der ikke stilles krav om at leve op til konkrete klimamål for nybyggerier under 1000 kvadratmeter - men rapporten skal alligevel udarbejdes og godkendes:
- Mange af de data, som virksomhederne skal bruge til deres beregning, skal komme fra leverandørerne – men det vil tage tid, før alt er på plads. Og fordi der er tale om et kompliceret arbejde, bliver det en tidskrævende opgave i starten. Derfor foreslår vi, at man laver en blød indkøringsperiode, siger Morten Frihagen.
Et helvede af administrativt bøvl
For at illustrere, hvad de nye regler vil betyde, bruger organisationen som eksempel et af de mange materialer, der indgår i et nybyggeri.
Morten Frihagen forklarer som et eksempel, at når tømreren skal lægge et gulv, skal han have klimadata for alle de processer, der var forbundet med produktion af træet. De afhænger af træsort, og om træet er produceret i Danmark, Sverige eller eksempelvis Polen.
Han skal altså vide, hvad det klimamæssigt har kostet inklusiv belastning fra maskiner og materiale ved skovdriften, transport til fabrikken og fremstilling af de færdige brædder.
Klimapåvirkninger ved nedrivning
Derefter skal han vide, om gulvet ligger, så man må forvente, at det skal udskiftes indenfor 50 år.
Hvis det er tilfældet, skal han beregne påvirkning for affaldsbehandling af gulvet og for de nye brædder, der bruges til udskiftning.
Til slut skal han beregne de klimapåvirkninger, der opstår, hvis bygningen blev revet ned om 50 år. Det vil sige affaldsbehandling, eventuel bearbejdning til genbrug, brug i varmeproduktion eller påvirkning som simpelt affald.
Det sidste regnestykke tæller ikke med i bygningen klimaværdi, men håndværkeren skal alligevel beregne det, før han kan få godkendt den færdige bygning.
Derefter skal han gentage beregningen for alle de øvrige materialer, der indgår i et byggeri – eksempelvis tagspær, undertag, tagsten, vægge og lofter.
Skaber i det mindste arbejde på Rådhusene
Kravene træder i kraft for nybyggerier, der søges tilladelse til efter nytår, og rapporten skal godkendes af kommunen for at opnå ibrugtagnings tilladelse.
- Jeg tror ikke, at ret mange håndværkere selv er klar til at løfte opgaven med så kort varsel. De kan ikke købe hjælp hos konsulenter, fordi det er et nyt område uden det tilstrækkelige antal rådgivere. Desuden er Bolig- og Planstyrelsen stadig stadigt ikke er kommet med vejledningen til, hvordan kravene skal opfyldes i praksis. Det gør det vanskeligt for håndværkerne selv at forberede sig, forklarer Morten Frihagen.
Brug for overgangsperiode
Dansk Håndværk opfordrer derfor konkret til at man laver en overgangsperiode for byggerier under 1000 kvadratmeter – altså de byggerier, hvor klimarapporten ikke skal leve op til bestemte klimakrav, men blot afleveres:
- I det første halvår bør kommunerne være meget fleksible, godkende rapporterne og mere se det som deres opgave at vejlede håndværkerne om, hvor beregninger mangler eller fremover skal laves anderledes, siger Dansk Håndværks direktør.
