Aktuelle nyheder - Byggeri

EU-forslag om mindsteløn er grøn gift for arbejdsmarkedetGunde Odgaard advarer om alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked, hvis EU vedtager direktiv om mindsteløn

EU-forslag om mindsteløn er grøn gift for arbejdsmarkedet

EU sætter med forslaget om europæisk fastsat mindsteløn den danske arbejdsmarkedsjuvel under pres

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er ingen hemmelighed, at EU længe har haft planer om at indføre en EU-fastsat mindsteløn på hele det europæiske arbejdsmarked.

Og det er heller ingen hemmelighed, at forslaget har mødt stærk modstand fra danske side, hvor den danske model med løndannelsen fastlagt efter overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen er et grundlæggende fundament under det danske arbejdsmarked.

Men meget tyder på, at EU er på vej til at undergrave den danske model, efter at EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har vedtaget at støtte forslaget om en europæisk mindsteløn.

Bedste løn- og arbejdsvilkår i verden
Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i BAT- kartellet advarer om, at konsekvensen for det danske arbejdsmarked bliver to konkurrerende lønsystemer:

- På den ene side har vi den velkendte - og ikke mindst vel afprøvede - danske model. Det er et system, der har sikret nogle af de bedste løn- og arbejdsvilkår i verden. Men på den anden side bliver der et usikkert europæisk system for meget lave mindstelønninger, der ikke er afprøvet. Kommissionens forslag kommer ikke til at løfte lønnen for nogen som helst, siger Gunde Odgaard til BygTek.

Bedre organisationsmuligheder findes allerede
Han peger på, at erfaringerne fra alle andre lande, der har haft konkurrerende systemer for lønfastsættelse, er, at det er en ’grøn gift’ for løn- og arbejdsforhold, og han har svært ved at se, hvem forslaget skal hjælpe - og på hvilken måde:

- Hvis formålet med direktivforslaget er at sikre bedre organiseringsmuligheder, kunne man med fordel mere aktivt anvende ’ILO konventionernes paragraf 87 og paragraf 98. De beskytter retten til at organisere sig og til at indgå i kollektive aftaler. Og de er allerede ratificeret af samtlige EU-lande. Der er jo ingen grund til at EU skal beskrive, hvad der allerede står fint i ILO-konventionerne, siger BAT’s sekretariatschef videre.

Reglerne overholdes ikke
Men samtidig er der allerede mekanismer til at hæve lønnen i EU-landene, hvis formålet med Kommissionens forslag skulle være det:

- Mange steder er der fastsat en minimumsløn ved lov, som kan ændres blot man har et parlamentsflertal. I andre lande har man ’almengøring’ af overenskomsterne, hvor politikerne kan ophøje overenskomster om eksempelvis mindsteløn til lov. Problemet med de systemer er dog ofte, at reglerne ikke overholdes. Problemets kerne er snyd, svindel og omgåelse af eksisterende rettigheder, og det gør direktivet intet ved, siger Gunde Odgaard.

Forslaget er totalt uigennemtænkt
Han understreger, at HVIS Kommissionen vitterligt har til hensigt at hæve lønnen i EU, bør den som minimum kunne beskrive hvilke grupper, der konkret vil gå op i løn som konsekvens af direktivforslaget:

- Men det kan de ikke, for de medarbejdergrupper findes ikke. Forslaget er totalt uigennemtænkt. Kommissionen har ikke kunnet pege på én eneste medarbejdergruppe, der skulle få bedre løn å grund af forslaget. Det kan ALTID, når vi forhandler overenskomster i Danmark. Ingen sættes op i løn med Kommissionens forslag, men vi risikerer, at mange sættes ned. Forslaget skaber usikkerhed om gældende løn- og arbejdsvilkår. Det sætter sårbare grupper som eksempelvis migrantarbejdere og vandrende arbejdskraft i en endnu mere udsat position, siger BAT’s sekretariatschef.

Regeringen bør bekæmpe forslaget i Ministerrådet
Ved afstemningen i Parlamentets Beskæftigelsesudvalg stemte samtlige danske EU-parlamentarikere imod forslaget om mindsteløn, og ifølge Gunde Odgaard har især Marianne Vind fra Socialdemokratiet og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten været i front mod forslaget.

- Det er afgørende, at kampen mod forslaget fortsætter frem mod Europa-Parlamentets endelige indstilling ved årets udgang. Samtidig bør regeringen bekæmpe forslaget i Ministerrådet, der behandler det den 6.-7. december, slutter Gunde Odgaard.

Læs mere om Byggeri

15/11 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.