EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt
Meningen var god nok, da EU-kommissionen for seks år siden tænkte, at man kunne kombinere jobskabelse under en akut krise med forbedringer af bygningsmassen. Men i praksis blev gode projekter fravalgt til fordel for dem, der kunne udløse hurtig støtte
De renoveringsforanstaltninger, der finansieres af EU's covid 19-genopretningsfond giver kun moderate energibesparelser. Det er hovedkonklusionen i en særberetning, som Den Europæiske Revisionsret offentliggør i sidste uge.
Det oplyser Revisionsretten i en pressemeddelelse.
Projekter, der er lette at gennemføre, finansieres i vid udstrækning på bekostning af mere gennemgribende renoveringsprojekter, som ville give større resultater på lang sigt. Uden bedre målretning, klarere fokus på resultater og mere intensiv overvågning kan de fremtidige udgifter måske ikke sikre opfyldelse af EU's klima- og energimål.
Prioritering gik tabt
Europa kan ikke opfylde sine klima- og energimål, medmindre bygningerne i EU bliver mere energieffektive. To tredjedele af den energi, der anvendes til opvarmning og afkøling af bygninger, stammer stadig fra fossile brændstoffer, og næsten tre fjerdedele af bygningerne i EU er stadig ikke energieffektive.
For at reducere energiforbruget og emissionerne er det derfor afgørende at renovere de eksisterende boliger. Det bør navnlig ske i projekter, som omfatter "gennemgribende" renovering, hvor der opnås energibesparelser på over 60 %. Denne form for renovering er afgørende for opnå en meget energieffektiv bygningsmasse.
- EU-finansieringen til renovering af private boliger bør gå til de projekter, der har størst potentiale for at reducere energiforbruget.
- Vi konstaterede imidlertid alt for ofte, at midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten gik til de projekter, hvor pengene var lettest at bruge, ikke til de projekter, hvor de ville gøre størst forskel, udtaler Nikolaos Milionis, som er det medlem af Revisionsretten.
Hastighed blev afgørende
I de fleste tilfælde foretrækkes der hurtigere og enklere renoveringer. Revisionsbesøg i medlemsstaterne viste, at de kriterier, der anvendes til at udvælge projekter, ikke bliver brugt til at rangordne dem efter deres forventede virkning.
Dette mindsker chancerne for at yde støtte til de mest energibesparende projekter eller til de husholdninger, der har de største behov. Med andre ord bruges pengene – op til 43 mia. euro, eller ca. 320 mia. kr. – ofte ikke strategisk, men blot hurtigt.
Revisorerne advarer om, at denne tilgang kan skabe et dobbelt problem. For det første kan moderate renoveringsforanstaltninger fastlåse bygninger i lavere ydeevne i årevis, hvilket gør fremtidige opgraderinger endnu sværere og dyrere.
For det andet fører dette sandsynligvis til, at de investeringer, der foretages, ikke er det bedste valg med hensyn til den langsigtede dekarbonisering. Revisorerne konstaterede faktisk, at der er stor efterspørgsel efter enkle foranstaltninger – såsom udskiftning af vinduer eller installation af solpaneler – mens renoveringsarbejde med større energieffektivitet er mindre almindeligt.
Upålidelige attester
Revisorerne er også kritiske over for, hvordan resultaterne kontrolleres. På tværs af EU fokuserer de fleste af de renoveringsforanstaltninger, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, på output – fx antallet af renoverede boliger eller størrelsen af de renoverede arealer.
Kun meget få renoveringsforanstaltninger søger at opnå faktiske resultater såsom lavere energiforbrug: Af de 111 foranstaltninger, revisorerne undersøgte, var det kun tre, der havde energisparemål.
EU-landene opfordres til at anvende energiattester, når de skal anslå energibesparelser. Revisorerne anser imidlertid ikke oplysningerne i disse attester for at være tilstrækkeligt pålidelige eller sammenlignelige (hvilket bl.a. betyder, at de ikke egner sig til overvågningsformål).
En af årsagerne er, at attesternes skøn ikke svarer til det reelle energiforbrug, som også afhænger af, hvordan folk opvarmer, afkøler og bruger deres hjem. En anden årsag er, at attesterne ofte indeholder fejl, hvilket fører til, at besparelserne over- eller undervurderes.
Italienske budgetter skred
Endelig peger beretningen på, at omkostningseffektiviteten ikke måles, hvilket gør det vanskeligt at opdage ringe valuta for pengene og foretage korrektioner under projekternes gennemførelse.
Revisorernes analyse, som dækker forskellige typer interventioner, bygninger og politiske valg, viser, at omkostningerne ved at spare én energienhed varierer meget i de medlemsstater, som blev undersøgt nærmere.
Et særligt slående eksempel i den forbindelse er den italienske "Superbonus"-ordning, som forventes at modtage næsten en tredjedel (14 mia. euro) af hele den øremærkede finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Omkostningerne pr. sparet energienhed viser sig at være næsten fire gange så høje som oprindeligt forventet.
Desuden dækker ordningen op til 110 % af renoveringsomkostningerne, hvilket betyder, at den offentlige støtte kan overstige de faktiske omkostninger. For revisorerne er dette tydeligvis ikke en omkostningseffektiv anvendelse af EU-midler.
-stk
