left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Få erhvervsskolerne frem i genåbningskøenDet er især vigtigt, at eleverne på erhvervsskolerne fortsat kan mikse teori med praktik, understreger Tekniq Arbejdsgiverne. Arkivfoto

Få erhvervsskolerne frem i genåbningskøen

Regeringen bør især kigge på erhvervsuddannelserne, når den skal beslutte hvilke uddannelser, der skal stå først under den fortsatte, gradvise genåbning af Danmark, anbefaler Tekniq Arbejdsgiverne

Del artiklen på

Regeringen kunne i dag holde pressemøde om den nationale coronateststrategi. Her blev der også åbnet op for, at man de kommende dage vil kigge nærmere på mulighederne for at genåbne flere dele af samfundet – ikke mindst på uddannelsesområdet.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne opfordrer man kraftigt til, at erhvervsuddannelserne kommer til at stå forrest i køen, når man skal beslutte, hvilke uddannelsesområder, der skal genåbne som det næste.

- Vi har tusindvis af unge på erhvervsskolerne, som i øjeblikket forsøger at holde gang i deres uddannelse digitalt hjemmefra – i øvrigt ligesom mange andre uddannelsesområder. Forskellen er bare, at praktisk undervisning er et helt centralt element for netop erhvervsuddannelserne, og derfor påvirkes deres undervisning i særligt høj grad af den øjeblikkelige nedlukning, siger Tina Voldby, underdirektør i arbejdsgiverforeningen, der repræsenterer cirka 4100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Hun fortsætter:

- Hidtil har man kunnet holde fagligheden højt med digitale hjælpemidler. Men i længden kan man altså ikke sikre en bare nogenlunde rimelig kvalitet i undervisningen, når praktisk læring erstattes af teori.

Har brug for en klar udmelding
Hun understreger, at erhvervsuddannelserne netop er karakteriserede ved, at teoretisk og praktisk undervisning går hånd i hånd.

- Lærlinge skal ikke kun læse om dimensionering og installation af varmepumper – nej, de skal i praksis eksempelvis kunne installere varmepumpen, indregulere den og rådgive kunden om valg af varmepumpe, service, vedligehold, siger Tina Voldby.

Derfor advarer hun også mod, at nedlukningen, efterhånden som den trækker ud, bliver en stadig større udfordring for både erhvervsskoler og lærlinge.

- Vi har brug for en klar udmelding, så både skoler, lærlinge og virksomheder ved, hvad de har at rette sig efter. Samtidig er det vigtigt, at politikere og eksperter, når de kigger på genåbningsplanen, også har for øje, hvor behovet for en sådan genåbning er størst. Og her er det afgørende, at vi ikke risikerer at tabe en hel generation af faglærte på gulvet. For vi får brug for dem, når der atter skal gang i dansk økonomi, siger Tina Voldby og uddyber:

- Hvis ikke alle erhvervsskoleelever kan komme tilbage samtidig, bør man prioritere, at der åbnes op for dem, der er på deres svendeprøveforløb, så de kan få den praktiske undervisning, som gør det muligt for dem at færdiggøre deres uddannelse. Tilsvarende bør der åbnes op for, at lærlinge på hovedforløbene får mulighed for at tage deres certifikatkurser på f.eks. svejseområdet, hvor klejnsmedelærlinge har brug for disse for at kunne vende tilbage til deres praktikvirksomheder og indgå i produktionen.

-los

Læs mere om Byggeri

17/2 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.