Fejlskøn polstrede dansk økonomi til coronakrisen
Dansk Byggeri efterlyser en snarlig politisk afklaring om en langsigtet investeringsplan for infrastruktur
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, er ikke ligefrem overrasket over den ’dommedags-prognose’ i form af Økonomisk Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen præsenterede mandag.
Han peger på, at det har været en årligt tilbagevendende praksis med ’konsekvent for pessimistiske’ prognoser for de offentlige finanser, der varede ti år fra 2010 til 2019:
- I den periode skønnede de skiftende regeringer i alt 453 milliarder kroner for lavt for den faktiske offentlige saldo, og senest nåede 2019-saldoen også lige at blive opjusteret med yderligere 26 milliarder kroner i forhold til december-prognosen, siger Bo Sandberg.
Nu er det slut
Men han erkender også, at det nu er slut:
- Coronavirussen er fløjet ind i det tomme luftrum som den største sorte svane over verdensøkonomien, der er set siden 1930´ernes verdenskrise. Og det er skæbnens ironi, at det seneste tiårs fejlskøn nu selvfølgelig giver noget mere krudt i arsenalet til at forhindre recessionen i at udvikle sig til en decideret økonomisk depression. Men det hører med til historien, at fejlskønnene og den deraf følgende for stramme økonomiske politik især 2011-2013 gjorde, at vi kom langsommere ud af finanskrisen end andre sammenlignelige lande, siger Bo Sandberg.
Fra ejer til lejer
Regeringen forventer et fald i boliginvesteringerne på -7,9 procent i 2020 og yderligere -0,8 procent i 2021,og i Dansk Byggeri er cheføkonomen enig i det negative fortegn begge årene:
- Boligbyggeriet er en af jokerne under coronakrisen. Der var allerede i forvejen en opbremsning i gang i opførelsen af projektlejligheder i København, og det må ventes, at en del ejerlejlighedsprojekter i den kommende tid skal ændres til lejelejligheder, mens de endnu er på tegnebrættet. I modsat retning trækker dog renoveringsprojekterne i den almene boligsektor finansieret af Landsbyggefonden, som også regnes som boliginvesteringer, siger Bo Sandberg, der peger på, at også sommerhusmarkedet falder i den positive vægtskål.
Plads til forbedringer
Regeringen regner samtidig med en realvækst på 3,5 propcent i de offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2020 - fra 57,3 milliarder kroner til 61,2 milliarder kroner - og med yderligere 2,1 procent i 2021.
- Det er en god begyndelse, at de offentlige investeringer i bygninger og anlæg løftes fra 3,4 procent af BNP i 2019 til 3,7 procent i 2020. Men der er plads til mere her og nu, eksempelvis er et projekt som færdiggørelsen af Frederikssundsmotorvejen lige til at gå til. Samtidig er der brug for en snarlig politisk afklaring om en langsigtet investeringsplan for infrastruktur, så man blandt andet minimerer noget af den selvskabte politiske usikkerhed, slutter Bo Sandberg.
