Folkeskolernes vedligeholdelse i frit faldDer efterlyses et reelt overblik i forhold til manglen på vedligeholdelse af danske skoler

Folkeskolernes vedligeholdelse i frit fald

Der findes ikke et overblik over folkeskolernes bygningsmæssige tilstand. Dansk Håndværk foreslår en analyse af problemerne med manglende vedligeholdelse

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Et svar fra klima,- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg viser, at der ikke er et overblik over folkeskolernes bygningsmæssige tilstand.

Spørgsmålet til ministeren blev stillet, fordi udvalget ønskede et overblik i forhold til, hvad det vil koste at modernisere de danske folkeskoler, så de lever op til de nuværende krav til indeklima i Bygningsreglementet.

Ministeren svarer blandt andet, at for at kunne opgøre de samlede omkostninger ved at energirenovere folkeskoler, kræver det en analyse af den energimæssige og indeklimamæssige stand i de konkrete bygninger. Men en sådan analyse findes ikke i dag.

Uvis regning forude
Det får direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk til at advare om, at den regning, der venter for at energirenovere bygningerne, er af en uvis størrelse:

- Årsagen er, at kommunerne ikke har en plan, der over en ti-års periode beskriver, hvordan hver enkelt ejendom skal tilpasses ændrede behov, hvilke klimamål, den skal leve op til, og hvilken brugsstand den skal have. Derfor har lokalpolitikerne hverken overblik over behovet eller viden om de udgifter, der er på vej, siger Morten Frihagen.

Billigere og mere klimavenligt
Han kalder situationen for ’nedslående’, fordi det er almen viden i byggebranchen, og burde være det blandt politikerne, at løbende renovering og forbedring er både billigere og mere klimavenlig end de nuværende hovsa-løsninger:

- Jeg oplever alt for ofte kommunale bygninger, der forfalder og må igennem en bekostelig ombygning eller ligefrem nedrivning, siger Morten Frihagen der anbefaler kommunerne at lægge en ’klimabygningsplan’.

Lever ikke op til moderne krav
Hvis der laves en plan for vedligeholdelse, modernisering og udvikling af hver enkelt kommunale ejendom, ville Folketinget være betydeligt tættere på en viden om de omkostninger, der lurer i horisonten:

- Jeg vil bestemt mene, at det også ville være nemmere for Kommunernes Landsforening at forhandle et realistisk bygge- anlægsloft med regeringen, hvis de på den måde kunne dokumenterede et realistisk behov over en længere periode. Som situationen er i dag, går mange elever rundt i bygninger, der slet ikke lever op til moderne krav til kvalitet og bæredygtighed, siger Dansk Håndværks direktør.

Uacceptable forhold
Der er i dag skoler i en så ringe tilstand, at børn flyttes til andre skoler, fordi deres egen skole er så forfalden, at de må rives ned:

- Løsningen bør selvfølgelig være, at Folketinget stiller krav om, at kommunerne får overblik over deres ejendomme, så vi undgår økonomisk spild, klimamæssigt dårlige løsninger og uacceptable forhold for elever og ansatte, konstaterer Morten Frihagen.

Ti forslag
Dansk Hånsværk mener på baggrund a f den nuværende situation, at der bør udarbejdes en analyse med fokus på nedenstående elementer:

- Beskrive bygningens ønskede funktion over perioden
- Beskrive behov for dens funktion i forhold til befolkningssammensætning, byudvikling og serviceniveau.
- Beskrive bygningen energimæssige forbrug og fremtidige ønske til dette
- Opliste de grundlæggende behov for renoveringer over perioden
- Beskrive den økonomisk mest fordelagtige rækkefølge for renovering og forbedring eller omformning.
- Opliste en tidsplan for planlagt gennemførelse af modernisering og renovering eller omformning.
- Opliste udgifter over årrækken for gennemførelse af de ovenstående mål

3/7 2022
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige