Fremme af fossilfri byggepladser
Men endnu er der ingen en konkret plan for en drivhusgasneutral bygge- og anlægssekto
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek oplyser over for Folketingets Boligudvalg, at bygge- og anlægssektoren forventes at stå for 0,4 millioner tons eller 1-2 procent af Danmarks årlige CO2-udledninger i 2030. Det omfatter brændselsforbrug på byggepladsen.
- Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en konkret plan for en drivhusgasneutral bygge- og anlægssektor, men i regeringens udspil til strategi for bæredygtigt byggeri indgår der et initiativ om fremme af fossilfri byggepladser. Derudover indgår der i den frivillige bæredygtighedsklasse et krav om opgørelse af ressourceanvendelse på byggepladsen, hvor transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres, oplyser ministeren.
Hensigten med kravet
Den samlede opgørelse, bortset fra vandforbruget, anvendes i kravet om livscyklusvurdering, der beregner byggeriets samlede klimabelastning:
- Hensigten med kravet om ressourceanvendelse på byggeplads er at skabe øget bevidsthed om dette forbrug hos entreprenører og bygherrer m.fl. og dermed opnå konkrete ressource- og energibesparelser, oplyser Kaare Dybvad Bek