Aktuelle nyheder - Byggeri

Fynsk entreprenør skal bygge diabetescenter ved Nyt OUHSådan kommer det nye universitetshospital i Odense til at se ud. Den røde markering viser placeringen af Steno Diabetes Center. Diabetescentret er den tredje licitation, 5E Byg vinder på Nyt OUH.

Fynsk entreprenør skal bygge diabetescenter ved Nyt OUH

Det bliver den fynske entreprenør 5E Byg, der skal bygge Steno Diabetes Center Odense som en del af Nyt OUH

Del artiklen på

Sundhed

Byggeriet af det nye universitetshospital i Odense, der er et af de største sygehusbyggerier i Danmark, er kommet endnu et skridt nærmere målet. Det står klart med regionsrådets beslutning, der lægger byggeriet af Steno Diabetes Center Odense i hænderne på den fynske entreprenør 5E Byg.

Steno Diabetes Center Odense etableres som en sammenhængende del af Nyt OUH forbundet med Nyt OUH´s somatik mod vest og voksenpsykiatrien mod øst. Den cirka 20.000 m2 store bygning skal stå færdig til at blive taget i brug samtidig med det resterende sygehus. Regionen forventer at underskrive en kontrakt med 5E Byg i oktober.

Bedste forhold mellem kvalitet og pris
Udover 5E Byg har NCC Danmark, Per Aarsleff og CG Jensen budt på opgaven med at bygge diabetescentret. Et enigt syddansk regionsråd fulgte indstillingen fra regionens administration og valgte den fynske entreprenør, fordi entreprenøren har afgivet det tilbud, som samlet set giver det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Den økonomiske ramme for byggeriet af Steno Diabetes Center Odense er omkring 600 mio. kr., og centret bliver langt overvejende finansieret via en bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Formand for Region Syddanmarks anlægs- og innovationsudvalg. Karsten Uno Petersen, siger:

- Visionen med etableringen af Steno Diabetes Center Odense er at etablere behandling for mennesker med diabetes på højeste internationale niveau inden for forebyggelse, behandling, forskning og uddannelse. Vi får skabt et center med sin egen identitet, samtidig med at det bliver en integreret del af Nyt OUH. Det glæder mig desuden meget, at vi har gennemført endnu et udbud på Nyt OUH, hvor vi rammer skiven med hensyn til pris, kvalitet og tid.

Centret etableret i 2018
Steno Diabetes Center Odense blev som driftsenhed etableret på OUH i 2018 i et samarbejde med Novo Nordisk Fonden. Når nybyggeriet står færdigt, vil der være cirka 9000 patienter med tilknytning til Steno Diabetes Center Odense, og der vil samlet være omkring 80-100 ansatte tilknyttet centeret.

Udover diabetescentret skal 5E Byg også bygge hovedkøkkenet og logistik- og sterilcentralen på Nyt OUH.

-los


Læs mere om Byggeri

28/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.