Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Game Streetmekka Aalborg er i gang

Game Streetmekka Aalborg er i gang

Det nye asfalterede gadeidrætshus, der skal være samlingspunkt for gadeidræt og gadekultur i Aalborg, står nu klar

Del artiklen på

Omkring 600 mennesker kiggede forbi indvielsen af Aalborgs nye Streetmekka, der bød på taler, old school freestyle rap fra Pede B samt en smagsprøve på de aktiviteter, der kommer til at fylde den gamle industribygning: Streetbasket, gadefodbold, street dance, parkour, bouldering, street art og meget andet.

Game Streetmekka Aalborg er en gammel betonhal på Eternitten, der er blevet transformeret til et råt og asfalteret hus til gadeidræt og gadekultur med hjælp fra totalentrepriseteamet Pallisgaard med JaJa Architects som arkitekter.

Tredje i rækken
Huset er det tredje Streetmekka, som Game råder over. Realiseringen af Game Streetmekka Aalborg er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Realdania, Det Obelske Familiefond, TrygFonden, Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden og gadeidrætsorganisationen Game.

På talerstolen var de gavmilde fonde mødt talstærkt op:

- Med det her hus skaber vi nye muligheder for bevægelse og fællesskab. Jeg er ikke i tvivl om, at Game Streetmekka Aalborg bliver en game-changer, lød det fra Mads Duedal, der er rådmand i Aalborg Kommune.

Det Obelske Familiefond, der også var repræsenteret ved åbningen, har støttet Games aktiviteter siden 2010 og tvivlede ikke, da de i 2014 blev spurgt, om de ville være med til at realisere et Streetmekka Aalborg:

- Game er den mest etablerede og succesfulde non-profit gadeidrætsorganisation i Danmark. Jeres resultater taler for sig selv. I er ganske enkelt utroligt dygtige til at komme ud og få fat i byens børn og unge. Ikke mindst de af dem, som andre organisationer ikke har held til at få i tale, og som måske især har brug for det, lød det fra Christen Winther Obel, formand, Det Obelske Familiefond.

På talerstolen var også Gustav Brade, der er projektchef i Realdania, Jens Bigum, der er formand for TrygFondes regionale råd i Nordjylland, Henrik Lehmann Andersen, der er direktør i Nordea-fonden samt Esben Danielsen, der er direktør i Lokale og Anlægsfonden.

-kj

Læs mere om Byggeri

19/2 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder