Håndværkerfradraget frigør nødvendig arbejdskraft
50.000 flere danskere gjorde sidste år brug af BoligJobordningen end året før. Samtidig var det indberettede beløb cirka én milliard kroner højere. Flere gør brug af servicefradrag end håndværkerfradrag
Del artiklen påAf Dan Bjerring
Christiansborg
BoligJobordningen blev indført som forsøgsordning i 2011 og gjort permanent i 2018. Den består af et skattemæssigt fradrag, som svarer til cirka 26 procent af lønudgiften ved det udførte arbejde, og fradraget for håndværksydelser var sidste år på op til 12.500 kroner pr. person i husstanden.
Fradraget gælder for arbejdsløn til håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning.
Fra 2019 til 2020 steg antallet af danskere, som gjorde brug af BoligJobordningen med flere end 50.000 til cirka 540.000. Samtidig løb det samlede indberettede beløb op i cirka syv milliarder kroner.
Fradragsgrænser øget
Den større brug af BoligJobordningen skal ses i lyset COVID-19, hvor mange danskere har haft mere tid hjemme, og derfor har brugt flere penge i hjemmet i stedet for eksempelvis at købe rejser.
Det kan ifølge Skatteministeriet have medvirket til, at forbruget af håndværksydelser og serviceydelser i hjemmet steg under nedlukningen.
Som led i Finansloven for 2021 blev fradragsgrænserne midlertidigt øget for både håndværks- og serviceydelser til 25.000 kroner. Det forventes derfor også, at der sker en stigning i brugen af ordningen i år.
Bruges mest i Nordjylland
Skatte- og boligøkonom Bo Sandberg fra Dansk Industri peger på, at Håndværkerfradraget konstant er til debat blandt politikere og økonomer, men det er populært i befolkningen:
- Det bliver brugt i alle dele af landet – og allermest vest for Storebælt. Gennem hele håndværkerfradragets levetid har nordjyderne været mest vilde med det. Dermed er der hamret en solid pæl gennem myten, der indimellem florerer i den politiske debat, om, at det er et fradrag for de ’rige’ nord for København, siger Bo Sandberg.
Frigør arbejdskraft
I 2020 benyttede 12,4 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 10,9 procent.
Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 12,0 procent af de skattepligtige benyttede Boligjobordningen, som fradraget også kaldes.
Og ligesom i de foregående år, var det i 2020 borgere i Region Hovedstaden, der procentvis brugte håndværkerfradraget mindst. Her blev det benyttet af 9,3 procent af de skattepligtige.
- Når flere danskere køber sig til hjælp på det hvide, momsregistrerede marked med rengøring, havearbejde og energirenovering, frigør det arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger, siger Bo Sandberg.
Fornuftigt at beholde fradraget
Håndværkerfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på 25,6 procent af det indberettede beløb.
Det umiddelbare provenutab ved fradraget var således i 2020 cirka 900 millioner kroner mod cirka 800 millioner kroner året før. Efter adfærd og tilbageløb er omkostningen for staten dog noget mindre.
- Det er indlysende, at med den aktuelle mangel på arbejdskraft, falder konjunkturargumentet bag fradraget bort. Omvendt giver det stadig god mening strukturelt at sørge for, at familierne kan veksle sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til hvidt arbejde samt at fastholde et privatøkonomisk incitament til energirenovering i de private boliger, siger DI’s skatteøkonom.
