Hospitalsvægge skal kunne tåle en dragt pryglVægge og dørpartier er blandt de mest udsatte områder i et hospital. Vægbeskyttelse kan reducere skader fra senge, transportvogne og andet udstyr.

Hospitalsvægge skal kunne tåle en dragt prygl

Gerflor skal levere SPM-vægbeskyttelse til Nyt Hospital Nordsjælland. Ifølge virksomheden er projektet et eksempel på en bredere udvikling, hvor hygiejne, levetid og driftsøkonomi får større betydning for materialevalget i sundhedsbyggerier

Hospitaler er blandt de mest komplekse bygninger, der opføres. De skal fungere døgnet rundt, kunne modstå intensiv brug og samtidig understøtte et sikkert og effektivt behandlingsmiljø. 

Derfor bliver materialevalget i stigende grad vurderet ud fra, hvordan bygningen fungerer mange år efter indvielsen – ikke kun ud fra anlægsprisen.

Det mærker Gerflor, som blandt andet skal levere SPM-vægbeskyttelse til Nyt Hospital Nordsjælland.

- Tidligere handlede dialogen ofte om at beskytte en væg mod stød og ridser. I dag taler vi i langt højere grad om drift, hygiejne og levetid. 

- Bygherrer og rådgivere ser på, hvordan materialer kan reducere vedligeholdelse og samtidig understøtte de krav, der stilles til moderne hospitalsbyggeri, siger Kim Levin, projektkonsulent hos Gerflor.

Vægge er blandt de mest belastede flader på et hospital. Hver dag rammes de af senge, transportvogne, kørestole og andet udstyr, og selv mindre skader kan føre til løbende reparationer og driftsforstyrrelser.

Samtidig skal overflader kunne modstå hyppig rengøring og desinfektion uden at miste deres egenskaber.

Derfor oplever Gerflor, at vægbeskyttelse i stigende grad bliver tænkt ind allerede i projekteringsfasen frem for at blive tilføjet senere som en praktisk nødvendighed.

- Når en bygning skal fungere i 30 eller 40 år, giver det mening at beskytte de områder, der bliver belastet mest. Det reducerer behovet for vedligeholdelse og skaber mere robuste rammer for både patienter og personale, siger Kim Levin.

Udviklingen hænger ifølge Gerflor sammen med et bredere syn på hospitalsbyggeri. Forskning peger i stigende grad på, at de fysiske rammer har betydning for både arbejdsmiljø, patientsikkerhed og den samlede oplevelse af at opholde sig på et hospital. 

Derfor bliver materialevalg ikke længere betragtet som en rent teknisk disciplin, men som en del af den samlede arkitektur og funktion.

SPM-serien er udviklet til miljøer med høj trafik og omfatter ud over vægpaneler også hjørnebeskyttelse, håndlister og stødlister.

Samtidig fås løsningerne i et bredt udvalg af farver, træ-, sten- og metaldesign samt specialprint, så beskyttelsen kan integreres i bygningens arkitektur frem for at fremstå som et teknisk element.

Selvom kravene er særligt høje i sundhedssektoren, ser Gerflor den samme udvikling i blandt andet skoler, plejecentre og rehabiliteringscentre, hvor vægge dagligt udsættes for hård belastning.

- Vi oplever generelt, at flere ser materialevalg som en langsigtet investering. Det handler ikke kun om at bygge nyt, men om at skabe bygninger, der holder sig funktionelle, indbydende og driftssikre gennem hele deres levetid, siger Kim Levin.

-dc

9/7 2026
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes