Hvis 'Emptynesters' forsvinder fra parcelhuskvartererne, bliver der mindre behov for nybyg
Build ved Aalborg Universitet og Sweco Architects peger i en ny rapport på store gevinster ved at få flere til at flytte fra parcelhuset, når børnene flytter hjemmefra – og viser samtidig, hvordan det kan ske
En ny rapport peger på et stort, men kun delvist udnyttet potentiale i de danske parcelhuskvarterer.
Hvis flere danskere over 55 år uden hjemmeboende børn – de såkaldte emptynesters – flyttede tidligere til attraktive alternativer, kunne det nemlig frigøre store mængder eksisterende boligareal og samtidig mindske behovet for at bygge nyt.
Rapporten 'Bedre udnyttelse af eksisterende parcelhuse gennem boligrotation' viser, at der i dag bor omkring 970.000 emptynesters i danske parcelhuse.
De har med gennemsnitligt 83 m² pr. person det højeste boligforbrug blandt alle befolkningsgrupper i Danmark og bor i en boligtype, som mange steder er stærkt efterspurgt af især børnefamilier.
- Hvis flere emptynesters får adgang til attraktive boligalternativer, kan det både skabe bedre plads til børnefamilier i de eksisterende parcelhuse og reducere behovet for klimabelastende nybyggeri, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Build, Aalborg Universitet, og medforfatter til rapporten.
Rapporten viser, at emptynesters allerede i dag spiller en nøglerolle i boligmarkedets bevægelighed. Med omkring 45.000 årlige flytninger fra parcelhuse frigør de hvert år cirka 1,7 mio. m² i den eksisterende boligmasse – næsten dobbelt så meget som det samlede nybyggeri af parcelhuse, der i 2025 udgjorde 0,9 mio. m².
Potentialet til at reducere nybyggeri er især stort, fordi emptynesters ifølge rapporten efterspørger markant mindre boliger, når de flytter fra parcelhuset. I gennemsnit skærer de 41 m2 af deres boligforbrug pr. husstand, når de flytter, hvilket er mere end en fjerdedel.
Det peger på, at boligrotation ikke bare kan skabe bedre udnyttelse af de eksisterende boliger, men også skabe flyttekæder, som mindsker det samlede boligforbrug og dermed også efterspørgslen på nybyggeri.
Rapporten dokumenterer samtidig, at selv små ændringer kan gøre en stor forskel. I dag flytter emptynesters i parcelhuse markant sjældnere end andre emptynesters.
Men hvis deres flyttefrekvens blot kunne løftes til samme niveau som hos emptynesters i andre boligtyper, kunne det hvert år frigøre et ekstra boligareal svarende til cirka 5000 parcelhuse på 180 m². Det ville i teorien eliminere behovet for nybyggeri af parcelhuse helt.
Rapporten understreger, at potentialet for at øge flyttefrekvensen især findes hos de yngre og mest ressourcestærke emptynesters – mennesker, der ikke nødvendigvis ser sig selv som 'seniorer', men som står foran en ny livsfase og efterspørger boliger, der understøtter en anden livsstil end parcelhusets.
Derfor er der behov for flere attraktive alternativer med de kendetegn, som emptynesters ifølge rapporten efterspørger: færre kvadratmeter, mindre vedligeholdelse, god beliggenhed, adgang til privat uderum, stærke fællesskaber og gode fællesfaciliteter.
På den baggrund fremhæver rapporten en hel stribe alternative boformer målrettet emptynesters – lige fra transformation af forladte velfærdsbygninger over opdeling af eksisterende parcelhuse til nybyggede bofællesskaber med levende fællesskaber på tværs af generationer.
- Det handler ikke kun om at få folk til at flytte fra noget. Det handler i langt højere grad om at tilbyde dem noget, de gerne vil flytte til. Skal vi øge boligrotationen, kræver det nye boligtyper, der matcher ønskerne i en ny livsfase, siger Niels Toft, bæredygtighedschef i Sweco Architects og medforfatter til rapporten.
Rapporten peger på, at både udviklere, investorer, boligselskaber og kommuner kan spille en vigtig rolle i at øge boligrotationen.
Det kan blandt andet ske ved at udvikle flere boligkoncepter målrettet emptynesters, ved at tænke målgruppen bedre ind i den almene sektor og ved at skabe bedre planmæssige rammer for alternative boformer og transformation af eksisterende bygninger, herunder parcelhuse.
En vigtig nuance er dog, at der er store forskelle i mulighederne på tværs af landet. Mulighederne findes særligt omkring de store vækstcentre, mens økonomien i både eksisterende og nyt byggeri gør det vanskeligere at skabe boligrotation i udkantsområder.
- Der er store forskelle på mulighederne både for den enkelte og for at skabe alternative boformer målrettet emptynesters forskellige steder i landet, og heri ligger en stor udfordring, siger Mette Mechlenborg, seniorforsker ved Build og medforfatter til rapporten.
Ikke desto mindre viser rapporten, at bedre boligrotation ikke kun er et spørgsmål om individuelle flyttebeslutninger – det er også en strategisk mulighed for at bruge den eksisterende boligmasse bedre, reducere klima- og ressourcebelastningen fra nybyggeri og skabe mere bevægelse på boligmarkedet.
Om rapporten
Rapporten 'Bedre udnyttelse af eksisterende parcelhuse gennem boligrotation' undersøger, hvordan boligrotation kan styrkes blandt emptynesters i danske parcelhuskvarterer.
Den bygger på en registeranalyse af flyttemønstre fra 2014 til 2023, en survey blandt 377 emptynesters, der er flyttet fra parcelhus, samt kvalitative interviews med 11 emptynesters.
Rapporten præsenterer desuden konkrete bud på boligformer, der kan øge mobiliteten i den eksisterende boligmasse, og indeholder interviews med flere brancheaktører.
Rapporten er støttet af Bevar Mere – en indsats, som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag. Projektet er en del af i alt 17 projekter, der udvikler viden og værktøjer til at skabe fremtidens boliger i nutidens bygninger.
-dc
