Ikke kun virksomheder får kæmpe blåt øje i dækningsafgift
Kommuner i provinsen kommer til at betale dyrt for, at primært kommuner i hovedstadsområdet får kæmpe hop i indtægter fra dækningsafgiften.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Som tidligere nævnt i BygTek lægger regeringen en del af boligskatteaftalen fra 2017 og 2020 op til en stigning i dækningsafgiftsprovenuet fra cirka 2,3 milliarder kroner i år til cirka 3,1 milliarder kroner næste år.
Det vil ikke mindst ramme mange både små og store håndværker/byggevirksomheder med værkstedsfaciliteter, idet dækningsafgiften er en afgift på fast erhvervsejendom, som kommunerne KAN opkræve, men som de IKKE SKAL opkræve, og den regnes af erhvervsorganisationerne som voldsomt konkurrenceforvridende og meget erhvervsfjendsk.
Foreslår uændret provenu
Der er 34 kommuner ud af landets 98, der opkræver dækningsafgift, og Dansk Industri har i sit høringssvar til den nye lovgivning på området anbefalet en løsning, hvor de kommuner, der ikke har nedsat dækningsafgiftspromillen i 2022, får fastsat en dækningsafgiftspromille, der i 2022 sikrer uændret provenu.
Samtidig bliver det for alle kommuner med dækningsafgift muligt – fra 2023 og frem – at hæve dækningsafgiftspromillen svarende til et forøget provenu på op til 30 procent sammenlignet med 2021.
Desuden har DI anbefalet, at der indføres en overgangsordning, der sikrer den enkelte virksomhed mod markante efterreguleringer af den skyldige dækningsafgift for 2022, når den endelige vurdering foreligger.
Begrænsning
Det er blandt aftalt, at de kommuner, der opkræver dækningsafgift frem mod 2028, IKKE må hæve dækningsafgiftspromillen, men de må gerne sætte den ned.
Provenuet fra dækningsafgiften forudsættes næste år at stige med godt 30 procent i forhold til i år. Både makroøkonomisk og som udgangspunkt også i hver enkelt kommune med dækningsafgift.
I loven – L88 - er der fastlagt nye, forhøjede dækningsafgiftspromiller fra Skatteministeriet for 2022, som kommunerne skal anvende på erhvervsejendommenes nye grundværdi. Fremover vil det så fortsat - foreløbig fra 2023 til 2028 - gælde, at kommunerne ikke må sætte satsen for dækningsafgiften op.
Dybt problematisk
Skatteøkonom i Dansk Industri, Bo Sandberg, siger til BygTek, at det er ’dybt problematisk’, at der ikke i L88 indgår en overgangsordning, som beskytter den enkelte virksomhed mod skattestigninger fra år til år på flere hundrede procent:
- Der er ganske vist lavet en stigningsbegrænsning på max 30 procent for den foreløbigt beregnede dækningsafgift – men ikke for den endelige. Tværtimod kan man få et yderligere skattesmæk med tilbagevirkende kraft, forklarer han med henvisning til lovens ordlyd om, at ’når den nye ejendomsvurdering foreligger, vil den endelige dækningsafgift blive beregnet, og eventuelt manglende betaling vil blive efteropkrævet.
Lovsjusk
Samtidig kalder han der tendens til ’lovsjusk’ i forhold til det kommunale selvstyre, at man så sent på året fastsætter 2022-dækningsafgiftspromillerne:
- Nogle kommuner har givet udtryk for, at de ønsker at fastholde dækningsafgiftsprovenuet uændret i 2022 i forhold til i dag, men det åbner lovforslaget teknisk ikke for muligheden af, selv om der i høringsnotatet af 17. november 2021 står, at ’Kommunalbestyrelserne vil dog kunne fastsætte en lavere promille for 2022 end den, der foreslås fastsat med lovforslaget’, siger Bo Sandberg videre
Omfordeling mellem kommunerne
L88 får også betydelige konsekvenser for de kommuner, der IKKE har dækningsafgift, idet forhøjelsen af grundskyldsprovenuet inklusive dækningsafgiften med cirka 0,8 milliarder kroner næste år, betyder, at det samlede bloktilskud fra staten til kommunerne reduceres tilsvarende.
Men et reduceret bloktilskud rammer ALLE kommuner, mens det kun er dækningsafgiftskommunerne, der får flere indtægter.
Et betyder i praksis, at kommuner – primært i provinsen - uden dækningsafgift kommer til at betale for den stigning, som andre kommuner får fra provenuet af dækningsafgiften - primært København og de øvrige hovedstadskommuner, lyder budskabet fra Dansk Industri.
Forslag fra DI
I fravær af en afskaffelse af dækningsafgiften ved overgangen til ny ejendomsbeskatning, bør der ifølge DI som minimum indføres en overgangsordning, der ’sikrer den enkelte virksomhed mod dramatiske årlige skattestigninger’.
Desuden foreslår DI, at dækningsafgiftspromillerne - i stedet for det i lovforslaget foreslåede automatiske løft i provenuet på 30 procent for 2022 – fastsættes, så provenuet for hver enkelt kommune holdes uændret i forhold til 2021.
Dækningsafgiften bør helt afskaffes
DI arbejder for, at dækningsafgiften afskaffes helt og har blandt andet foreslået, at en afskaffelse af dækningsafgiften indgår som element i en reform af kommunernes finansiering, hvor også kommunernes andel af selskabsskatteprovenuet afskaffes.
I stedet skal kommunerne modtage et statsligt tilskud pr. privat arbejdsplads i kommunen, da det sikrer større incitamenter for kommunerne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.
Skaber usikkerhed
Dansk Erhverv advarer mod, at lovforslaget ’ikke giver tryghed, men snarere usikkerhed’, fordi man afskaffer ejendomsvurderingerne for erhvervsejendomme, mens man samtidig fortsat benytter ejendomsvurderingerne til blandt andet at fastsætte dækningsafgiften:
- Det virker kort sagt som politisk lovsjusk og har tvunget embedsmænd til at fastlægge nogle løsninger, som er dømt til at give problemer af økonomisk og administrativ karakter for både virksomheder og myndigheder… Alt i alt må det konstateres, at der er stor usikkerhed for den enkelte virksomhed i, hvad de kommer til at betale i dækningsafgift, skriver Dansk Erjhverv blandt andet i sit høringsvar.
Tvister om huslejen
Dansk Erhverv peger videre på, at når der ikke længere er konkrete ejendomsvurderinger at forholde sig til, kan man risikere, at lovforslaget medfører civilretlige tvister mellem ejere og lejere af erhvervsejendomme:
- En indehaver af en erhvervsejendom vil fremadrettet modtage en dækningsafgiftsopkrævning, der er baseret på grundværdien. Ejeren, der har flere lejemål, vil skulle lave en fordeling af skatten mellem forskellige lejere, hvilket ikke bare kan baseres på antal kvadratmeter, da der kan være stor forskel på brugen af kvadratmeterne, og hvordan de er placeret i bygningen. Et strøglokale vil således have en større værdi end kælderlokale i samme bygning. Med lovforslaget lægger man ansvaret på fordelingen af dækningsafgiften over på udlejer og risikerer derfor pludselig, at der opstår civilretlige tvister om skattemæssige spørgsmål, skriver Dansk Erhverv.
