København har manglet en håndværkerfestival
SPONSORERET INDHOLD: Håndværkerbranchen står overfor en stor udvikling de kommende år. Derfor har Building Green lanceret en helt ny festival Håndværk, der skal være med til at hylde og fremtidssikre branchen
Den nye festival finder sted den 24. og 25. januar og den byder både på underholdning i særklasse, et imponerende sceneprogram og lærerige aktiviteter på ’gulvet’ ud over det sædvanlige.
Festivalen samler alt, hvad Håndværkere har brug for, på ét sted. Formålet med den nye festival er at hylde de hænder, der knokler i byggeriet hver dag. Ifølge Building Green fortjener de et forum, hvor de kan have to fede dage med både læring og underholdning.
Det har arrangørerne forsøgt at tage højde for i det imponerende program, hvor de sætter fokus på vigtige emner som bæredygtighed, diversitet, materialer og sundhed og krydrer det med sjov og praktisk viden.
Det handler om at inspirere og netværke og få noget ny viden med hjem på en underholdende måde. De er gået legende til opgaven, så det ikke ligner andet på markedet.
Der bliver noget for enhver smag i Lokomotivværkstedet. Der er både standup med komikere som Anders Nielsen, Christian Fuhlendorff og Victor Lander.
Plakaten rummer også Poul Nyrup Rasmussen, Mette Murer, Frank Erichsen fra Kastaniegaarden, journalist og forfatter Signe Wenneberg, influencer og tømrer Casper Kjerumgaard, dommer i Nybyggerne Önder Yazar og mange flere.
Derudover kan Håndværkerne blandt andet være med i politiske debatter, power tools race, arbejdende værksteder, prøve nye materialer og byggemetoder og få viden om bygningsreglementet, rådgivning og ikke mindst gode tilbud.
Det er vigtigt med ny viden
Ifølge Mads Okking, der er udviklingskonsulent hos Dansk Håndværk, er det vigtigt for håndværkere at være nysgerrige og videnssøgende for konstant at forny og forbedre deres færdigheder.
Det er også vigtigt at holde sig ajour med de nyeste teknikker og materialer for at sikre, at arbejdet ikke kun er af høj kvalitet, men også bæredygtigt og relevant i en skiftende verden.
Og derfor bakker Dansk Håndværk op om festivalen:
- Håndværk-festivalen er et fantastisk forum, hvor vi kan udveksle ideer, lære af hinanden og finde inspiration. Det er et sted, hvor tradition møder innovation, og hvor vi kan opdage nye tilgange til vores håndværk.
- Festivalen kan spille en central rolle i at omstille branchen ved at fremhæve vigtigheden af livslang læring, vigtigheden af kompetenceløft og ved at skabe et fællesskab, der støtter og opmuntrer til grøn omstilling, fortæller Mads Okking.
Biobaserede materialer er fremtiden
I fremtidens håndværkerbranche, er der ingen tvivl om at biobaserede og alternative materialer bliver vigtige som en del af den grønne omstilling. Men det kræver, at Håndværkerne sætter sig ind i materialerne og lærer at bygge med dem.
Ifølge Morten Gisselbæk, der er projektudvikler i Videncenter for Håndværk – Bæredygtighed, tager det lang tid at lære de nye materialer at kende, og derfor kan det kun gå for langsomt for håndværkerne med at få de biobaserede materialer i hænderne og gøre sig erfaringer.
- Det er vigtigt, at man som Håndværker forstår byggematerialers egenskaber, og hvorfor de reagerer, som de gør. Naturmaterialer er organiske og kan naturligt håndtere fugt.
Morten Gisselbæk.
- I de sidste fem til seks år har det mest været rådgivere, arkitekter og ejendomsbranchen, der har nørdet grønne løsninger, men nu er tiden kommet til, at de udførende, altså håndværkeren og entreprenørerne, skal løftes og have udvidet deres værktøjskasse med mere bæredygtige materialer og byggemetoder.
- Derfor er Håndværk et vigtigt samlingssted, hvor nysgerrige kan mødes og afprøve nye materialer og løsninger, fortæller Morten Gisselbæk fra Videncenter for Håndværk – Bæredygtighed, der er partner på festivalen og også står for to aktivitetsområder med fokus på læring om materialer.
Der skal flere hænder og mere diversitet til
En af de store udfordringer for branchen er manglende hænder, og som det ser ud nu, vil der mangle endnu flere håndværkere i fremtiden. Så for at fremtidssikre branchen skal vi have flere unge til at vælge håndværksfag, og der er brug for alle – også kvinder.
Derfor er det vigtigt også at sætte fokus på diversitet i branchen. Mette Schak Dahlmann, der også er kendt som Mette Murer, er en vigtig stemme, når det handler om diversitet i Håndværkerfagene.
Hun bakker op om festivalen og er enig i at fremtidens branche har mere diversitet og flere kvinder:
- Diversitetssnakken er vigtig, fordi vi i dag har en branche og en kultur, hvor det ikke altid er fedt at være kvinde. Hvis vi skal have flere kvinder, er vi nødt til at tale om kulturen i branchen og om de fysiske forhold, som ofte ikke passer til kvinder.
Der skal for eksempel også laves værnemidler og arbejdstøj til kvinder, så knæpuderne ikke sidder på skinnebenet. Håndens arbejde er jo ikke kønsbaseret, hænderne udfører det samme stykke arbejde, og i fremtiden håber jeg på en branche i balance, hvor vi kan fokusere på faglighed og ikke køn.
Jeg håber, at rigtig mange håndværkere vil tage sig tid til at deltage på festivalen, så vi kan mødes og tale om det vi alle til fælles – nemlig vores håndværk.
Der skal også være plads til sjov
Building Green har allieret sig med tømrer og komiker Anders Nielsen som en af håndværks frontpersoner. Der skal nemlig også være plads til humor, og for Anders Nielsen er humor en mere spiselig måde at bearbejde absurditeter og hykleri på.
Han tror på, at man med lidt provokation og prikken kan være med til at skabe større opmærksomhed på forskellige problemstillinger – og derefter handle på dem.
- Byggebranchen er på mange måde en gammeldags branche, hvor devisen i mange år har været 'sådan har vi altid gjort'.
På flere områder trænger branchen til en opdatering – især med tanke på den nye generation, der banker på døren. Der er nok at tage fat på, hvad angår diversitet, arbejdsmiljø og bæredygtighed.
- Programmet er vanvittig stærkt og ambitiøst, så jeg er enorm stolt over selv at være på plakaten. Jeg er allerede blevet inviteret ned til standen, hvor 'Lærlinge for Bæredygtighed' holder til, men jeg skal nå hele vejen rundt.
- Det bæredygtige projekt, Havnens Hænder, synes jeg, er enormt spændende, og så er det altid hyggeligt at svinge forbi Boss Ladies til en god snak. Der er ikke et punkt på plakaten, jeg ikke vil opleve, fortæller Anders Nielsen.
Anders Nielsen.
Anders Nielsen vil være til stede på festivalen og give et standupshow for alle de besøgende, og han håber, han kan være med til at tiltrække en masse om de vigtige problemstillinger.
- Og selvfølgelig håber jeg, at Håndværkerne vil bakke op om festivalen. Ikke mindst for selv at blive opdateret på branchen, men også så håndværks første år bliver så stor en succes, at vi er nødt til at gentage det de næste mange år.
- København har manglet en Håndværkerfestival, lyder det afsluttende fra Anders Nielsen.
Om Håndværk
Håndværk er skabt af teamet bag Building Green. De står blandt andet bag Danmarks største bæredygtighedsevents for byggeri og arkitektur; Building Green København og Building Green Aarhus, der hvert år samler mere end 10.000 fagfolk.
Building Green er toneangivende inden for bæredygtighed i byggeriet og har formået at samle byggebranchen om de vigtige debatter og vidensdeling i mere end 12 år.
Efterspørgslen efter at få mere fokus på den udførende del af byggeriet er stor, og derfor har Building Green nu lavet et nyt initiativ udelukkende med fokus på Håndværkere og de udførende i byggeriet.
• Håndværk bliver afholdt den 24. og 25. januar i Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, 2450 København SV
• Program og aktiviteter kan findes her.
• Mere information og gratis tilmelding her.