Aktuelle nyheder - Byggeri

Klimaaftalen mangler energirenovering af bygninger og boliger- Hvis man ikke energiforbedrer ved at isolere og udskifte vinduer, døre og tag, når man skifter varmekilde, ender det med, at man fyrer med grøn energi for gråspurvene, siger Michael H. Nielsen.

Klimaaftalen mangler energirenovering af bygninger og boliger

Dansk Byggeri savner ambitioner i klimaaftalen om at bringe energiforbruget i bygninger og boliger ned. Hvis ikke det sker, kan den grønne omstilling blive unødvendigt dyr for både boligejere og samfundet

Del artiklen på

Samfund - Klima

Set med bygge- og anlægsbranchens øjne er der flere positive elementer i dagens klimaaftale. Dansk Byggeri hilser det velkommen, at aftalen lægger op til at udfase olie- og naturgasfyr og erstatte dem med mere klimavenlige energi som varmepumper og grøn naturgas. Og at der er lavet aftale om at udvikle en digital platform, som styrker energimærkerne og sikrer bedre rådgivning til boligejerne om blandt andet indeklimaet.

- I klimaaftalen bliver det fremhævet, at behovet for at udbygge den vedvarende energi kan blive mindre, hvis man samtidig bruger energien mere effektivt. Men hvis man ikke energiforbedrer boliger og bygninger ved for eksempel at isolere og udskifte vinduer, døre og tag, når man skifter varmekilde, ender det med, at man fyrer med grøn energi for gråspurvene. Det er både dyrt og uhensigtsmæssigt, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, der ønsker at klimaaftalen suppleres med tiltag, der kan hjælpe de offentlige og private boligejere til samtidig at energirenovere.

Puljer bør også omfatte energirenovering
Konkret opfordrer Dansk Byggeri til, at de nye penge i puljer til boligejere, der vil skifte olie- og naturgasfyret ud, også bør kunne bruges til for eksempel at skifte til nye energieffektive vinduer og til energirenoveringer som bedre isolering af blandt andet tage og ydervægge, som der allerede er lagt op til i den kommende Bygningspulje.

De offentlige bygninger halter bagefter
Dansk Byggeri savner også en mere ambitiøs politik, når det gælder energirenovering af kommunale og regionale bygninger.

- Langt størstedelen af det offentlige energiforbrug ligger på skoler, hospitaler og andre bygninger, der ejes af kommuner og regioner. Det går alt for langsomt med at få energirenoveret gamle og utidssvarende bygninger, og derfor bør der sættes et mål for spareindsatsen i kommunernes og regionernes bygninger, siger Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri håber, at efterårets forhandlinger om en grøn skattereform og anden del af klimahandlingsplanen kommer til at skærpe de områder.

-jhn

 

Læs mere om Byggeri

24/6 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.