KOMMENTAR: Enige om målet - ikke om signalet.

Skal politikerne holde fast i målet om, at hver tredje elev i folkeskolen skal gå direkte videre til en erhvervsuddannelse, skal et samlet erhvervsliv står bag kravet. Ellers skaber det forvirring og uklarhed om prioriteter.

Af Morten Frihagen
Administrerende direktør
Dansk Håndværk

I Dansk Håndværk blev vi bekymrede, da DI og Dansk Metal i sidste uge lancerede et forslag om, at erhvervslivet nu skal satse på at få studenter til at tage en faglig uddannelse, fordi de mente, at man åbenbart ikke kan få de unge i folkeskolen til at vælge en erhvervsuddannelse.
Det signalerede, at industrien er villig til at opgive målet om, at 30 procent af de unge i folkeskolen om fem år skal gå direkte videre på en faglig uddannelse.

Dermed blev der sendt et signal til politikerne om, at det er okay at slække på den reform af erhvervsuddannelserne, som erhvervslivet i årtier har kæmpet for. Det er derfor ikke så mærkeligt, at tusindvis af håndværksvirksomheder, som vil mangle faglært arbejdskraft i de kommende år, bliver bekymrede. De kan ikke vente på, at de unge tager en tre-årig omvej via gymnasiet.

Kom på bedre tanker
Heldigvis har DI nu præciseret, at man stadig står fuldt ud bag det mål, men blot ønsker at flere efter gymnasiet skal spores tilbage på faguddannelserne.

Det er godt, fordi det er vigtigt, at et samlet erhvervsliv presser politikerne til at holde fast og eventuelt sætte ind med yderligere ressourcer. Og at vi står sammen om at få folkeskolerne til at prioritere deres undervisning i erhvervsrettet viden og vejledning af eleverne.

På den måde kan virksomhederne få den arbejdskraft, de har brug for, og næsten hver tredje i folkeskolen vil med det samme vælge en uddannelse, de kan bruge og er glade for.
Derefter kan vi godt være enige om, at de studenter, der valgte forkert, skal lokkes til at gøre skaden god igen med en faglig uddannelse - efter de har fået studenterhuen eller undervejs - når de kan se, at de har valgt forkert.