Kommuneaftale rammer bygninger hårdere end byggebranchen
Løbende vedligeholdelse er langt billigere end udskydelser, der resulterer i yderligere skader på bygningerne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Regeringen og KL indgik onsdag en ny aftale om kommunernes økonomi, der betyder, at kommunerne næste år skal bruge 1,7 milliard mindre på bygge- og anlægsområdet.
Dermed bliver anlægsbudgettet på 18,5 milliarder kroner, mens det i år var 20,2 milliarder kroner.
Regeringen begrunder nedskæringen med, at byggeomkostningerne er blevet højere på grund af inflation samtidigt med at aktiviteten i byggesektoren er høj
Men ifølge direktør Morten Frihagen i Dansk Håndværk betyder nedskæringerne, når man indregner inflationen, at faldet i realværdi er endnu større end de 1,7 milliarder kroner.
Løbende renovering er billigere
Dansk Håndværk peger på, at løbende renovering er langt billigere end udskydelser, der resulterer i yderligere skader på bygningerne:
- Det er helt korrekt, at der er høj aktivitet i byggebranchen. Men bygningernes forfald stopper ikke, fordi priserne stiger. Når finansministeren samtidig begrunder nedskæringen med inflation, betyder det, at kommunerne blot udskyder en regning, der vokser måned for måned. Samtidigt betyder manglende vedligeholdelse og forbedringer, at vi mangler den energioptimering, der er brug for, i forbindelse med klimaomstilling og vores vej væk fra russisk olie og gas, siger Morten Frihagen.
Borgerne får regningen
Han spår, at den høje aktivitet i byggeriet har toppet, og derfor vil nedskæringerne på de kommunale budgetter næste år efter al sandsynlighed skubbe på den vending i økonomien, der tilsyneladende er på vej:
- Byggebranchen klarer sig nok, men samfundet gør en rigtig dårlig forretning. Både i forhold til nedslidte skoler, børnehaver og institutioner, men også ved at medvirke til den negative udvikling i den økonomiske aktivitet, vi kan forvente. Det bliver i sidste ende borgerne, der kommer til at betale regningen, slutter Morten Frihagen.
