Krav om lærlingeklausuler ført som blind mand med stok
EU-regler kræver, at offentlige bygherrer skal have en god grund til at stille krav om danske lærlinge i byggekontrakter – og ’det kan være lidt mudret, hvornår der er god grund’
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Karsten Hønge fra SF havde forleden fungerende beskæftigelsesminister Dan Jørgensen og børne- og undervisningsminister Penille Rosenkrantz-Theil i samråd, hvor de skulle forklare, hvordan regeringen vil sikre, at sociale klausuler anvendes på offentlige danske byggerier, så der skabes danske praktikpladser, og entreprenørerne ikke kan undsige sig at ansætte danske lærlinge på byggerierne ved at have lærlinge ansat i udlandet.
Han henviste specifikt til en artikel ’For danske skattekroner: Supersygehus-byggeri sender 46 lærepladser til Polen’, i Fagbladet 3F.
Og samtidig gjorde han opmærksom på, at SF allerede i 2008 havde stillet forslag om at knytte lærlingekontrakter til offentlige kontrakter:
- Det er gået fremad, langsomt og ad kringlede veje, men dog fremad anført af en blind mand med en stok. Opgaven er lige til. Når private firmaer vil tjene penge ved at bygge for det offentlige, skal de bidrage til samfundet ved at overholde løn- og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked OG bidrage til at uddanne befolkningen, sagde Karsten Hønge.
Danske lærlinge???
Beskæftigelsesministeren oplyste blandt andet, at offentlige ordregivere enten skal kræve lærlinge- og praktikpladser i forbindelse med udbud – eller skal forklare, hvorfor det ikke er muligt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis det ikke er muligt at skaffe de relevante lærlinge til at løse en konkret opgave.
Han noterede videre, at en undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening i 2014 viste, at 61 procent af kommunerne anvendte sociale klausuler i relevante udbud.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2017 foretaget en undersøgelse af, hvor mange lærlingepladser der er oprettet i forbindelse med statslige opgaver, hvor der indgår sociale klausuler. Undersøgelsen viste, at der var cirka 2.380 lærlinge-pladser alene i staten
Dan Jørgensen slog fast, at regeringen også er parat til at sikre, at man ’så vidt muligt’ kan sikre, at danske lærlingepladser går til danske lærlinge:
Ikke acceptabelt
- Jeg synes ikke, det er acceptabelt, det der har været fremme i sagen om sygehusbyggeriet i Odense og ansættelse af de 46 polske lærlinge, som alene arbejder i Polen og ikke i Danmark. Det er jo tydeligt ikke tanken med ordningen, og det underminerer tilliden til den vindende virksomhed. Jeg er dog blevet orienteret om, at Region Syddanmark er blevet enige med entreprenøren om, at de 46 polske lærlinge ikke tæller med i de seks procent lærlinge, som entreprenøren efter kontraktens sociale klausul er forpligtet til at have. Det er jeg glad for at høre, og jeg synes, det viser, at vi i Danmark meget ofte kan snakke om tingene og få fornuftige løsninger ud af det, sagde ministeren blandt andet.
Ingen smart løsning
Han understregede også, at ’virksomheder skal ikke se lærlingepladser som en smart løsning for at spare omkostninger og stadig kunne nyde af de goder og penge, som findes i Danmark’:
- Derfor er der jo også noget helt galt, hvis det er nok bare at ansætte lærlinge på en fabrik i Polen. Virksomheder, der vinder kontrakter i Danmark, bør bruge danske lærlinge og støtte det arbejdsmarked, de er en del af. Men det er også vigtigt at sige, at vi er bundet af EUreglerne, som tilsiger, at det ikke er muligt at kræve i seks procent i offentlige udbud, fordi det vil diskriminere på baggrund af nationalitet, oplyste Dan Jørgensen.
Krav kan tilpasses
Det er altså ikke umiddelbart muligt i udbud at stille krav om, at der skal være danske lærlinge, men det er muligt at stille krav i en udbudt kontrakt om, at lærlingene skal udføre en bestemt type opgave eller være inden for et bestemt geografisk areal, hvis kravet er ’sagligt, objektivt, proportionelt og tilknyttet kontraktens genstand’:
- Man skal altså have en god grund til at stille kravet – og det kan være lidt mudret, hvornår der er god grund. Derfor laver vi en vejledning, så det bliver helt tydeligt for ordregiverne, hvad de skal og kan gøre. Vi vil også invitere fagbevægelsen, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og andre interessenter til at drøfte sagen nærmere, så vi kan blive klogere på, hvad vi kan gøre. Det er dem, der kender forholdene på for eksempel byggepladserne bedst. Derfor har vi brug for deres input for at få de bedst mulige ordninger, sagde den fungerende beskæftigelsesminister.
