Laboratoriegenopretning på Risø koster næsten 400 millioner kroner
Projektet dækker i alt over cirka 22.000 kvadratmeter, hvoraf 15.459 kvadratmeter er moderniseringsbyggeri og 6.701 kvadratmeter er nybyggeri
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek ansøger Folketingets Finansudvalg om 83,3 millioner kroner ekstra til at kunne fortsætte ’projektet til laboratoriegenopretningen’ på Risø med. Dermed kommer den samlede ramme op på næsten 400 millioner kroner.
Projektet på DTU Risø blev oprindelig budgetterer til cirka 300 millioner kroner, og formålet med projektet er at styrke og understøtte forskning ved at skabe moderne og fremtidssikre- de forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske rammer:
- Genopretningsarbejdet på DTU Risø indeholder både renovering/nyindretning af eksisterende laboratorielokaler, indretning af erstatnings- laboratorier og modernisering af andre arealer, oplyser ministeren.
Opdelt i seks etaper
Laboratoriegenopretningen på DTU Risø er opdelt i seks etaper, hvor arbejdet med etape 1 til 3 er færdigt og ibrugtaget af DTU, mens arbejdet med etape 4 pågår.
Færdigprojekteringen af etape 5 og 6 igangsættes, når Finansudvalget har sagt ja til bevillingen.
Etape 4, der omfatter opførelse af nye laboratorie-, test- og værkstedsfaciliteter samt renovering af eksisterende lokaler, har ifølge Kaare Dybvad Bek vist sig at være mere omfangsrig end først antaget:
- Det var derfor i første omgang nødvendigt at finde besparelser i etape 5 og 6, for at kunne gennemføre det samlede Risø-projekt inden for den afsatte ramme. DTU ønsker imidlertid at tilføre ekstra 80,3 millioner kroner til projektet, oplyser ministeren.
Ugunstig licitation
Efter gennemført analyse og ekstern granskning, blev etape 4 udbudt på baggrund af et udbudsbudget på 154,0 millioner kroner, men licitationen ’blev ugunstig’ med et estimeret totalbudget på 172,2 millioner kroner.
Der er på etape 5 lavet totaløkonomiske beregninger, der blandt andet viser, om den eksisterende ventilation kan genanvendes eller i stedet burde udskiftes. Konklusionen blev at en udskiftning ville være økonomisk mest fordelagtig.
Totalentreprise
Troels Lund Poulsen fra Venstre har bedt ministeren oplyse årsagen til, at der blev indhentet ’ugunstige’ (for dyre) tilbud på trods af at fase 4 blev udbudt i licitation efter analyse og ekstern granskning, og han vil også vide, om der var ’indhentet totalrådgivning til fase 4’.
Kaare Dybvad Bek forklarer, at det ikke er muligt entydigt at pege på enkeltstående forhold i projektet, som har været udslagsgivende i forhold til den højere pris’:
- Forskellen mellem licitationsresultatet og udbudsmaterialet skal snarere ses som en afstemning af markedspriserne på en bred vifte af projektets delelementer, som kan prisfastsættes på forskellige måder alt efter hvilke overvejelser, man lægger til grund for beregningerne. Det tilbud, der havde det bedste forhold mellem pris og kvalitet, havde en højere pris end Bygningsstyrelsens styrende budget før udbud. Hele etape 4 er udbudt og udført som totalentreprise, og der er dermed ikke indhentet tilbud på totalrådgiver, svarer ministeren.