Lærlingenes Hus på Bornholm ved at være færdigt

Lærlingenes Hus på Bornholm ved at være færdigt

Det holdt hårdt, men efter mange vanskeligheder er det lykkedes for Dansk Håndværk at føre visionen ud i virkeligheden

Af Dan Bjerring

Efter seks år, corona og 26 unges indsats går projektet ’Lærlingenes Hus’ nu ind i den sidste fase.

Dermed er forvandlingen fra et slidt, gammelt bindingsværkshus til en topmoderne bolig, et besøgscenter for elever og et kursussted for håndværkere færdig gjort.

Hele projektet er udført af lærlinge, der blev udfordret med gamle håndværksteknikker og bæredygtigt materialevalg.

Resultatet er bemærkelsesværdigt, og det første, man lægger mærke til, er, at det kedelige eternittag er væk. Huset har fået sit stråtag tilbage, og den røde facade er restaureret, så de rå sten mellem bindingsværket er klar til at blive kalket i deres oprindelige farve. Og så er der kommet to meget smukke kviste med indækning i kobber på taget.’

Imponerende indsats
Mads Okking, der er Dansk Håndværks tovholder på projektet er imponeret over lærlingenes indsats:

- Udvendigt har de unge tømrerlærlinge genskabt bindingsværket. Derefter har murerlærlinge genbrugt stenene fra selve huset til at genopmure tavlene. (Redaktionen:Et tavl er et vægfelt i et bindingsværkshus, der er udmuret med mursten, ubrændte lersten eller udfyldt med lerklining eller andet). Det er ikke noget, man bare gør - det kræver særlige teknikker, som de ikke lærer, før de står overfor en specialopgave. Og indvendigt er huset moderniseret, uden at det oprindelige udtryk er forsvundet. Det er stadig det klassiske hus, der er tro mod sin historie, netop som det har været tanken i projektet, siger Mads Okking.

Historie og bæredygtighed
De unge har haft alle de klassiske teknikker i brug, så de nyskabte rum varierer med vægge i rå murværk, nogle steder med synligt bindingsværk og andre steder klar til en sidste omgang med klassisk lerpudsning.

Tømrerlærlinge har ført lofter og gulve tilbage til deres oprindelige, udtryk, og overalt står huset nu både udvendigt og indvendigt i samme stil, som da det blev bygget for 145 år siden. Men skjult under overfladen findes alle de moderne faciliteter, man forventer i dag.

Gammel håndværkerteknik
I alt 26 lærlinge har prøvet kræfter med et væld af gamle restaureringsteknikker, som de skulle kombinere med moderne materialer med vægt på bæredygtighed:

- Udgangspunktet var, at vi skulle modernisere, men samtidig transformere huset tilbage til dets oprindelige bygning, så huset bevarede sin egen identitet. Når en bygning har stået i næsten 150 år, har den jo gennemgået mange forandringer. Opgaven for de unge var at fjerne alt det uønskede og uoriginale og så vidt muligt erstatte det med de oprindelige materialer, forklarer Mads Okking.

Lokal genbrugsspecialitet
Nu står selve bygningen næsten færdig. Der mangler blot badeværelserne, som VVS-lærlinge gjorde klar med alle de moderne faciliteter i september.

Nu skal rummene så have et udseende, der passer til resten af huset, og her har Dansk Håndværk fået kontakt til en lokal virksomhed, der laver fliser af genbrugte klinker:

- Der går normalt enormt meget til spilde, når man lægger fliser og sætter klinker op i et badeværelse. Men de har fundet en løsning, så man kan bruge resterne og få nogle sjove og spændende resultater. Det er helt i tråd med den genbrugstanke, der har været grundlaget for materialerne i renoveringen, siger Mads Okking.

Bygningsbevaring
Grundtanken med projektet har været at vække begejstringen for renovering, restaurering og bygningsbevaring hos de lærlinge, der har deltaget. Og det mener Dansk Håndværk i høj grad er lykkedes:

- De unge er kommet i blandede hold fra forskellige virksomheder rundt om i landet. De har haft forskellige udgangspunkter i forhold til deres fag, hvor de har været i deres uddannelsesforløb og hvilke opgaver den virksomhed, de kom fra, traditionelt udfører. Hver gang, et hold lærlinge er kommet tilbage fra projektet, har vi ringet til dem for at høre, om de fik nok ud af opholdet, eller om der var noget, vi skulle ændre. Og de har alle - uden undtagelse - været begejstrede og sagt, at de godt kunne tænke sig at komme tilbage. Det er jo, fordi de føler, at de har lært noget og har taget ejerskab til projektet, slutter Mads Okking.

Klik her og se en række videoer om forvandlingen gammelt bindingsværkshus til topmoderne bolig.

13/6 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige