Lærlingenes Hus sætter ny standard for klimavenligt byggeri
Forskningsprojekt viser, at det er mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at rive dem ned og bygge nyt
Af Dan Bjerring
Det er efterhånden nogle år siden, at Dansk Håndværk præsenterede det gamle bindingsværkshus ’Lærlingenes Hus’ fra 1887 i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.
Der har siden været forholdsvis stille omkring projektet, men det betyder ikke, at der ikke er sket noget.
Formålet med projektet er at lære unge håndværkere de klassiske håndværkstraditioner, og ikke mindst vise, at de kan bruge dem i en nutidig sammenhæng.
Det er lærlinge fra alle egne af landet, der i fælleskab restaurerer og genopbygger et nedslidt bindingsværkshus, og nu viser beregninger, som er gennemført af Det Kongelige Akademi og DTU med udgangspunkt i netop Lærlingenes Hus, at det er mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at rive dem ned og bygge nyt
Inspiration til andre byggeopgaver
Dansk Håndværks koordinator på projektet, Mads Okking, er stolt over, at Lærlingenes Hus på den måde er med til at sætte dagsordenen for en mere bæredygtig måde at omforme den danske bygningsmasse på:
- Huset på Bornholm er naturligvis et helt særligt eksempel, men den viden, som Det Kongelige Akademi og DTU har skabt med deres omfattende beregninger af klimaeffekter, kan give inspiration langt ind i andre byggeopgaver, fortæller han blandt andet.
Forskerne har set på forskellige metoder for istandsættelse og sammenligner dem med klimaaftrykket fra helt nye bygninger, og resultatet viser, at den mest klimavenlige måde at håndtere ældre byggeri på IKKE er at rive det ned, men at restaurere det og endda bruge de samme materialer, som blev brugt da huset blev bygget.
Klassiske kompetencer er relevante
- Det gør vores mål om at lære de unge håndværkere klassiske kompetencer, så de kan bruge dem i en moderne sammenhæng, er yderst relevant, understreger Mads Okking.
Projekt Lærlingenes Hus ledes af Dansk Håndværk og er støttet af en række organisationer, fonde og virksomheder. Blandt andre Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Boligfonden Kuben. Men også en række leverandører af byggematerialer, som har sikret, at de unge har et væld af bæredygtige byggematerialer til rådighed.
Nødvendigt paragdimeskift
- Vores forskning viser, at det er nødvendigt med et paradigmeskift omkring hele vores tids trend med at rive gamle bygninger ned og bygge nye, ofte ud fra et ønske om at mindske klimabelastningen. Det er nødvendigt at Bygningsreglementet ændres fra ensidigt fokus på varmetab til at tage større hensyn til livscyklusanalyse (LCA) og levetider i den samlede bygningsmasse, siger lektor Thomas Kampmann.
Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020.
Fire scenarier
Scenarie 1: Huset restaureres som var det fredet. Alle de oprindelige vinduer, døre, spær, ydervægge mm., hvoraf flere allerede er 135 år gamle, repareres og istandsættes. Der efterisoleret med fortrinsvis diffusionsåbne, organiske isoleringsmaterialer og med forsatsrammer med energiglas for de oprindelige vinduer. Der er isoleret indvendigt på væggene med 75 mm isoleringsmateriale.
Scenarie 1b: Som 1, men med 200 mm isoleringsmateriale indvendigt på ydervægge og 40 mm på yderdørene.
Scenarie 1c: Som 1, men helt uden nogen form for efterisolering eller forsatsvinduer.
Scenarie 2: Huset renoveres som hvis huset skulle opfylde Bygningsreglementet 2018 med moderne materialer og teknikker. Der isoleres med 300 mm indvendig mineraluldsisolering og alle vinduer og yderdøre tænkes udskiftet til nye tolags energiruder fremstillet i træ/aluminium.
Markante fordele
Den laveste klimabelastning opnås af scenarie 1b tæt fulgt at 1. Selv scenarie 2 er bedre end både et helt nyt murstens- og træhus, medens den største klimabelastning kommer fra det gamle hus, hvis der slet ikke udføres nogen form for efterisolering (1c).
Fordelene ved at restaurere frem for at renovere bliver endnu mere markante, hvis man forøger restlevetiden fra 50 til 100 år.
