Aktuelle nyheder - Byggeri

Lærlingepakke har bremset fald i uddannelsesaftaler- Det er meget opmuntrende, at el- og vvs-installationsvirksomhederne så småt igen begynder at nærme sig det høje niveau fra 2019 i antallet af uddannelsesaftaler, siger Tina Voldby

Lærlingepakke har bremset fald i uddannelsesaftaler

Det voldsomme fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler, man så i landets el- og vvs-installationsvirksomheder, i begyndelsen af coronakrisen, er stilnet gevaldigt af efter indførelsen af en lærlingepakke

Del artiklen på

Samfund - Erhvervsuddannelse

Der er fremgang at spore, når det gælder antallet af nye lærlinge i landets el- og vvs-installationsvirksomheder. I starten af coronakrisen så man ellers en næsten halvering af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til året før, men nye tal viser, at faldet set over hele 'coronaperioden' nu er reduceret markant – fra 46 til 10 procent på vvs-området og fra 47 til 23 procent indenfor el.

- Det tyder på, at den første forskrækkelse, vi så, da coronapandemien ramte os, er aftagende. Og det er meget opmuntrende, at el- og vvs-installationsvirksomhederne så småt igen begynder at nærme sig det høje niveau fra 2019 i antallet af uddannelsesaftaler, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:

- Vi kan se, at fremgangen for alvor tog fart, da regeringen og arbejdsmarkedets parter tilbage i slutningen af maj indgik en aftale om at give en tiltrængt økonomisk håndsrækning til de virksomheder, der lukkede dørene op for nye lærlinge. Det har tydeligvis givet el- og vvs-installatørerne ro til at tænke mere langsigtet og bidrage aktivt til at sikre strømmen af de nye faglærte, vi får så hårdt brug for de kommende år, siger Tina Voldby.

Dæknig af op mod 90 procent af lønnen
Lærlingeaftalen i maj betød bl.a., at man ville bruge de 5,4 mia. kroner, der var opsparet under den såkaldte AUB-ordning (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til at lette virksomhedernes lærlingeomkostninger. Det betyder eksempelvis, at man kan få dækket 90 procent af lønomkostningerne i resten af 2020 for nye lærlinge. De første penge skal efter planen udbetales til september men har altså allerede haft mærkbar effekt i el- og vvs-installationsbranchen.

- Vi forventer da også, at den positive udvikling vil fortsætte i takt med, at pengene kommer ud til virksomhederne, og vi kan kun opfordre til, at udbetalingerne sker hurtigst muligt, siger Tina Voldby.

- Mange kommende lærlinge er ved at færdiggøre deres grundforløb netop nu, og derfor er det afgørende, at virksomhederne føler sig på økonomisk sikker grund, når de indgår uddannelsesaftalerne, så vi kan fortsætte den positive udvikling, siger Tina Voldby.

-jhn

Læs mere om Byggeri

6/7 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.