left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Materialevalget er afgørende for en klimaeffektiv renovering Energirenovering i Rosenhøj i Viby, der ligger i Aarhus, hvor alle betonblokke fra 60'erne er blevet energirenoverede. Foto: Arkitema.

Materialevalget er afgørende for en klimaeffektiv renovering

Materialevalget afgør, hvor stor gevinsten ved en energirenovering er er for klimaaftrykket. Det viser en ny forskningsrapport udarbejdet i et samarbejde mellem instituttet Build på Aalborg Universitet og Arkitema

Del artiklen på

Når danskerne isolerer boliger eller sætter solceller på taget for at energiforbedre, så er det nok de færreste, der tænker over materialernes klimapåvirkning. Spørgsmålet er, hvornår energiforbedringen egentlig er tjent hjem på klimakontoen?

Ny forskningsrapport fra Build belyser netop balancen mellem energibesparelsens klimareduktioner og den klimapåvirkning, der forårsages af materialerne.

Rapporten undersøger konkret forskellige isoleringsmaterialer, opsætning af solcelleanlæg og udskiftning af vinduer. Gennem hele forløbet har forskerne via samarbejdet med Arkitema kunnet trykprøve forudsætninger og resultater.

Rapportens konklusioner er derfor grundigt funderet i praksis og erfaringer fra flere afsluttede renoveringsprojekter.

Reel reducering af bygningers klimapåvirkning
I byggebranchen har man over en årrække haft mulighed for at beregne bygningers klimapåvirkninger over hele deres livscyklus. Det er en forudsætning for, at Danmark overhovedet kan nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for at kunne nå klimamålene.

Med LCA-kravet (livscyklusvurderinger) i den Frivillige Bæredygtighedsklasse og regeringens Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri med CO2-grænseværdier for større nybyggeri i 2023 er byggeriets bidrag til den grønne omstilling bindende. Og det gør det ikke mindre væsentligt, at branchen får mulighed at medregne materialernes klimapåvirkning, når en bygning skal energirenoveres.

- Når energieffektiviseringen skal skabe en reel reduktion af en bygningsmasses klimaaftryk, må vi også regne de påvirkninger med, som stammer fra de materialer, vi anvender i vores renoveringer, siger forsker på Build, Kai Kanafani.

Han forklarer videre:

- Vi har brug for klimaeffektive renoveringer, som opnår en nettobesparelse af klimapåvirkning. Det er tilfældet, når energibesparelsen skaber en større reduktion af klimapåvirkning end den, der forårsages af materialerne.

Mere viden om materialerne
I rapporten undersøges energirenoveringens klimamæssige balancepunkt ved efterisolering, udskiftning af vinduer og opsætning af solcelleanlæg.

Resultaterne viser, at alle tre indsatser kan bidrage med nettobesparelse i klimapåvirkning på hver deres vis og under bestemte forudsætninger.

Resultaterne viser også, hvor mange år der gå efter renoveringen, før nettobelastningen vil gå over til en nettoreduktion af bygningens klimapåvirkning. Men for at komme helt i mål med beregningerne, kræver det, at branchen stiller flere miljøvaredeklarationer til rådighed:

- Energirenovering er hjørnestenen i byggeriets grønne omstilling. Men vi skal lave klimaeffektive renoveringer, hvor vi får mest mulig klimareduktion for mindst mulig materialepåvirkning.

- Det kræver, at branchen stiller miljøvaredeklarationer til rådighed i et større omfang, og at vi diskuterer, om nuværende incitamenter fremmer energirenoveringer i tilstrækkelig grad for de kommende år, hvor behovet for energieffektiviseringer til gavn for den grønne omstilling er allerstørst, siger forsker på Build, Kai Kanafani.

Rapportens konklusioner på materialeniveau

Isoleringsmateriale
Det er klimamæssigt rentabelt at efterisolere de dele af bygningen, som i forvejen har ingen eller kun moderat isolering.

Man kan reducere eksisterende bygningers klimaaftryk mest ved at vælge isoleringstype og (i givet fald) nyt beklædningsmateriale baseret på en livscyklusvurdering (LCA).

Solceller
Langt fra alle solcelletyper kan betale sig rent klimamæssigt, når man betragter deres livscyklus over en 50-års periode.

Tyndfilmceller er generelt mere klimaeffektive end krystallinske celler
Krystallinske celler har forbedret klimaeffektivitet, hvis de er produceret med grøn energi og er minimeret i tykkelse.

Der mangler miljøvaredeklarationer for de solceller, der anvendes i Danmark
De typisk anvendte generiske miljødata er ikke repræsentative for danske forhold og informationerne er svære at gennemskue.

Vinduer
Ruder har den højeste andel i vinduers klimapåvirkning
Derfor gælder, jo færre antal ruder og jo tyndere glasset er, jo mindre er vinduets klimapåvirkning.

3-lagsruder mod nord og 2-lags ruder i resten af facaden kan være løsningen med den laveste klimapåvirkning i nogle bygninger.

Solafskærmning skal tænkes ind i beregning af klimamæssig rentabilitet, da den er god for indeklimaet, men reducerer solvarmebidraget om vinteren
Der er mangel på Miljøvaredeklarationer på danske vinduer.

-dg

Læs mere om Byggeri

14/10 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.