Mineralvandsfabrikken i Carlsbergbyen er blevet bygget om

Et stolt stykke dansk industrihistorie er blevet bygget om, og så har Carlsbergs gamle mineralvandsfabrik fået søsterbygningen Mineralvandshuset 

Ingen af Carlsberg Byens fredede bygninger slipper for ombygning og nye funktioner, men der er kun én af de gamle industribygninger, som fremover bliver brugt til beboelse, nemlig Mineralvandsfabrikken. I stueetagen skal der være butikker og på første, anden og tredje sal kommer kontorerne. Herover er der så lejligheder, og øverst oppe kan man købe sig til at bo, i to plan, på toppen af et stykke stolt dansk industrihistorie. Er man heldig, er der udsigt til haven som J.C. Jacobsens Have i sin tid selv anlagde. 

Citronvand på sifoner

Bryggeren J.C. Jacobsen var den første til at producere og tappe sodavand på sifoner i Skandinavien. Omkring 1918 producerede han omkring 12 mio. flasker, og i årene 1920-1927 blev Mineralvandsfabrikken og tilhørende lager så opført til både produktion og lagring af, for eksempel, Carlsbergs eftertragtede citronvand.  Det var arkitekten Carl Harild, der tegnede, og han stod også bag Kedelhallen, som ligger overfor. Bygningen er fredet, tidligere energiforsyningscenter og nu showroom.  

Sodavandssøjlehallen

Engang klirrede sodavandsflaskerne rundt i skoven af tunge doriske søjler. Siden har man, for eksempel, kunnet drikke kaffe i en mildt sagt magisk nyklassicistisk søjlehal og nikke til dansere i tights og benvarmere på vej på arbejde i datidens Dansehallerne. Søjlerne står der gudskelov stadig, og facaden i gadeplan, dén med de karakteristiske kakler, som heldigvis har givet inspiration til flere facader i resten af Carlsberg byen, har fået fine stilfærdige glaspartier, dér hvor portene sad engang, under halvtaget, som stadig, meget venligt, lige skærmer fodgængere for regn. Og nu kan man så også kigge til søjlerne fra gaden. Også fra etagen over kan man kigge ned til søjleskoven, for etagedækket er åbnet op på udvalgte steder. Men de gamle bjælker er der stadig. Heldigvis.  

Vidunderlige vinduer

Noget som virkelig karakteriserer den skønne sodavandsfabrik, er vinduerne. Og de sidder stadig lige dér, hvor de skal; de etagehøje, slanke vinduer, som giver det fineste lys, med de kvadratiske og sprossede vinduer lige over, på den lette træetage over det murede, og så rækkerne af runde koøjer allerøverst. Tre slags vinduer uden dikkedarer, funktionelt placeret og stramt over hinanden. Helt vildt simpelt og helt vildt smukt.  

Æsker

I alt 20 lejligheder, i to plan, er det blevet til øverst i mineralvandsfabrikken. Der er fire forskellige boligtyper på 98-202 m2. Alle har facade mod gården og gaden, og de fleste af boligerne består af ét rum med etagespringet som én ud af de to mest markante rumopdelinger. Den anden opdeling sker ved, at badeværelse og køkken, samlet i en funktionel kerne og formet som fine trææsker med runde hjørner og sorte køkkenelementer, er sat ind i lejlighederne. Denne afgrænsede form står så i kontrast til de gamle bjælker, søjler og mure, og man er på den måde ikke i tvivl om, hvad der er oprindeligt, og hvad der er bygget ind.  

Kontraster

Den gamle mineralvandsfabrik har fået et søsterhus med familienavnet ’Mineralvandshuset’. Facaderne mod gaderne og J.C. Jacobsens Have er på den nederste etage beklædt med lyse gråbrune skærmtegl. De har samme lodrette stræben som kaklerne på den nederste etage på Mineralvandsfabrikken, men de er knivskarpt produceret og visuelt uden det liv, der er på naboens gadefacade. Det giver en meget markant kontrast. Især dér, hvor den samme beklædning kravler op ad etagerne, og undervejs skifter til brunligere nuancer. Her bliver overgangen til den gamle sodavandsfabrik meget markant: De rolige lyse mure med de store slanke vinduer mod den noget mere jazzede nabo. Hvor den gamle bygning har træbeklædning på toppen, dukker der anodiserede aluprofiler og karnapper af glas op på toppen af søsterhuset.  

Kompakt

Mineralvandshuset har 49 boliger: Toværelses lejligheder, familieboliger, penthouselejligheder og atelierboliger i halvandet plan. Lejlighederne varierer fra 59-135 m2, og alle på nær seks boliger har små altaner. Her er et væld af forskellige planløsninger, men fælles for stort set alle lejlighederne er, at de er langstrakte og kompakte til den klemte side. For eksempel er et 12,4 meter langt og 1,3 meter bredt rum, der i en stor gammel lejlighed på Østerbro i København hedder en ’lang gang’, blevet omdøbt til ’bibliotek’ her i Carlsberg Byen. I en seksværelses lejlighed kan man ende op med tre altaner a tre kvadratmeter, og dermed har man ikke længere muligheden for at samle en flok lige udenfor lejligheden. Til gengæld kan man så samles i gården, som godt nok ligger i skyggen af sig selv, hvilket farvemæssigt harmonerer med den mørkegrå facade, men gården skal med tiden vokse sig grøn, siger Carlsberg. -ms  

Se projektet i magasinet BYGGERI, som du kan få tilsendt ved at klikke her.