MT Højgaard lander kæmpe ordre: 220 familieboliger skal renoveres for 150 millioner Renoveringen af de 67 år gamle boliger finder sted fra juni 2023 til juli 2025.

MT Højgaard lander kæmpe ordre: 220 familieboliger skal renoveres for 150 millioner

MT Højgaard sammensætter et multisjak, der foretager alle de nødvendige arbejder i hver bolig i én samlet arbejdsgang. Renoveringen finder sted frem til juli 2025

Køge Boligselskabs afdeling Solbakken II skal renoveres, og boligselskabet har valgt MT Højgaard til at udføre opgaven. Solbakken II indeholder 220 familieboliger, som blandt andet får skiftet vinduer, etableret mekanisk ventilation og monteret udvendige altaner.

Derudover opfører MT Højgaard Danmark et nyt fælleshus, og ombygger 36 af boligerne til tilgængelighedsboliger.

- Det at renovere boliger og træde ind i et lejemål, for hvem det er deres private hjem, kræver
disciplin. Vores fineste opgaver er et skærpet fokus, udvise ordentlighed, rettidig
kommunikation og overholde indgåede aftaler mellem alle interessenter, så vi har
færrest mulige arbejdsdage i de enkelte boliger. Det er yderst vigtig, at vi udviser respekt,
når vi træder ind i folks private hjem, siger projektdirektør hos MT Højgaard, Morten Steen Steensen.

Konkret sammensætter MT Højgaard et multisjak, der foretager alle de nødvendige arbejder i hver bolig i én samlet arbejdsgang, så beboerne ikke oplever, at der går lang tid mellem de forskellige arbejder i deres hjem.

Bygherren har også fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø undervejs i projektet, og derfor har MT Højgaard været meget omhyggelige med at beskrive arbejdsmiljøprocedurerne i det afgivne tilbud.

Renoveringen af de 67 år gamle boliger finder sted fra juni 2023 til juli 2025 i en hovedentreprise til ca. 150.000.000 kroner. MT Højgaard udfører opgaven i samarbejde med totalrådgiver og arkitekt Friis Andersen Arkitekter samt ingeniør Søren B. Nielsen.

-dc

28/6 2023