Nej til forbud mod sandblæsning med kvartssand

Arbejdstilsynets mener ikke, at et forbud mod sandblæsning med kvartssand vil være proportionalt med den arbejdsmiljømæssige gevinst

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Folketingets Beskæftigelsesudvalg har der i perioden 2010-2020 været anmeldt 26 erhvervssygdomme, hvor ’Kvarts’ er angivet som skadelig påvirkning, og 19 erhvervssygdomme, hvor ’Krystalliseret silicium, kvarts, cristobalit, tridymit...’ er angivet som skadelig påvirkning.
Af de 45 sager har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendt 12 sager som erhvervsbetingede.

- Det er ikke muligt at angive sandblæsning, kvartssand eller lignende i anmeldelsen af arbejdsulykker, hvorfor det ikke er muligt at opgøre antallet af arbejdsulykker, der er anmeldt på den baggrund, oplyser ministeren.

Effektivt tilsyn
Jan E. Jørgensen fra Venstre spørger direkte, om Arbejdstilsynets kontrol med virksomheder, der beskæftiger sig med kvartssand til sandblæsning, er god nok, og Peter Hummelgaard slår fast, at Arbejdstilsynets tilsyn som hovedregel er målrettet de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet forventer at finde de største problemer med arbejdsmiljøet:

- Indenfor bygge- og anlægsbranchen er der desuden særlige tilsynsformer, herunder det helhedsorienterede bygge- og anlægstilsyn (HOT) og det såkaldte skærpede tilsyn ved større infrastruktur- og byggeprojekter, oplyser ministeren, der mener, at det ’samlet er det med til at sikre et effektivt tilsyn’ med arbejdet i virksomheder og på byggepladser, herunder med arbejdsprocesser hvor der udføres sandblæsning.

Ingen særlige udfordringer
Arbejdstilsynet oplyser videre, at der i den pågældende periode er truffet 17 afgørelser fordelt på fire strakspåbud på bygge- og anlægsområdet, samt 11 strakspåbud, et påbud og en såkaldt afgørelse uden handlepligt på andre brancher inden for industri og forsyning:

- Ud fra søgningen og antallet af relevante afgørelser kan det således ikke konstateres, at der skulle være særlige udfordringer på området, mener beskæftigelsesministeren.

Han oplyser i øvrigt, at der med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 er sat ekstra fokus på det kemiske arbejdsmiljø, derunder kvarts, på arbejdspladsen. Det sker blandt andet ved en styrket forsknings-, vejlednings- og tilsynsindsats.

Sikring mod spredning
Det understregs videre, at når sandblæsning foregår på en byggeplads, hvor bygherren skal udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, skal sandblæsningsarbejdet være omfattet af planen, herunder så det sikres, at der ikke spredes farligt støv til andre beskæftigede på byggepladsen.

Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at de ansatte er oplært og instrueret i det arbejde, de forventes at udføre, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes, og hvordan de personlige værnemidler anvendes korrekt. Arbejdsgiveren skal løbende føre tilsyn med, at oplæringen og instruktionen er tilstrækkelig, og at de ansatte følger den.

Det er i øvrigt Arbejdstilsynets vurdering, at reglerne på området i dag er tilstrækkelig effektive til at sikre den nødvendige beskyttelse, og at forbud mod sandblæsning med kvartssand derfor ikke vil være proportionalt med den arbejdsmiljømæssige gevinst.

FAKTA
Når kvartssand anvendes til sandblæsning, bliver sandet så finkornet (respirabelt), at det kan indåndes, hvilket kan være kræftfremkaldende.

Der kan dog også dannes finkornet (respirabelt) støv ved sandblæsning med alternative materialer end kvartssand så som stålgrit, stålkugler eller kobberslagge, ved facadeafrensning.

Det fremgår af Arbejdstilsynets vejledningsmateriale om sandblæsning, at blæsning med natursand, der indeholder kvarts, bør undgås.