Ny boligform til singleforældre i Carlsberg ByenMette Mogensen fra Domea.dk. Foto: Jacob Ljørring.

Ny boligform til singleforældre i Carlsberg Byen

Boligselskabet DFB er sammen med Domea.dk blevet udvalgt til at opføre 184 nye almene boliger i hjertet af det attraktive bykvarter Carlsberg Byen på Vesterbro

Carlsberg Byen er i fuld gang med at udvikle et helt nyt og pulserende bykvarter midt i byen. Det færdige bykvarter får 25 forskellige byrum og haver, som tilsammen giver plads til alle - for der bliver bygget til både de unge, de ældre og til de enlige forældre. Det er DFB og Domea.dk garanter for ved netop at have underskrevet en købsaftale med Carlsberg Byen, som sikrer 184 nye almene boliger i kvarteret.

- De almene boliger vil bestå af en blanding af familieboliger, senior-bofællesskaber og en helt ny og endnu ikke færdigudviklet boligform, som skal løse de enlige forældres krav og ønsker til boligen og til naboskab og fællesskab. Det betyder meget for os, at vi kan bygge til et styrket fællesskab og sikre boliger til såvel unge som ældre, par som singler, siger Pia von Benzon, der i november tiltræder som ny formand i DFB.

Boligtype til en overset gruppe
Domea.dk er en del Statens Kunstfond og Realdanias Boliglaboratorium med et innovativt projekt om at udvikle en boligform, der understøtter fællesskaber mellem singleforældre, hvis børn bor skiftevis hos den ene og den anden forældre.

For hvordan ser en bolig optimalt ud, når den den ene uge skal kunne rumme både far og tre børn og den næste uge kun far? Og hvordan danner man de gode rammer for et fællesskab med de andre singleforældre og deres børn?

- Vores ambition er, at vi med god hjælp fra Adept og Rambøll kan få udviklet og realiseret en boligtype, der særligt retter sig mod en, i boligmæssig kontekst, overset gruppe - nemlig de enlige forældre, som bor alene med deres børn på skift. Vores ambition er at skabe en boform, der understøtter fællesskabet og skaber de fysiske rammer for en god hverdag for singleforældre og deres børn, siger Mette Mogensen, der er by- og boligudviklingschef i Domea.dk.

Om byggeriet:
- Bygherre: DFB
- Byggeforretningsfører: Domea.dk
- Rådgivere: Rambøll og Adept
- Der bygges 11.600 m2
- 100 ungdomsboliger
- 75-84 familieboliger, herunder seniorbofællesskaber og singleforældre-bofællesskaber
- Boligerne forventes færdige i slutningen af 2024/starten af 2025
    
-kj

9/10 2020