Ny formand for BEC

Ny formand for BEC

Finn Lauritzen valgt til formand for Byggeriets Evaluerings Centers Fond

Byggeriets Evaluerings Centers Fond får ny formand, idet direktør for Öresundskomiteen Finn Lauritzen, afløser Realdanias repræsentant adj. professor Jørgen Nue Møller, der efter godt 5 år i bestyrelsen har valgt at forlade posten. I det han blev 70 år i 2014 og ønsker han at reducere sit arbejdsomfang.

Finn Lauritzen har stor erfaring inden for byggeriet. Han har tidligere været direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen. I dag er han direktør for Öresundskomiteen.

-Jeg ser frem til at arbejde med evaluering af byggesektoren. Jeg kan se, det er et tiltag, som virkelig er med til at ændre den måde vi bygger professionelt i Danmark - og det er der behov for. Evalueringsordningen har eksisteret i over 11 år, og der er sket meget med ordningen i den tid. Jeg vil gerne medvirke til at forme ordningen, så den bliver endnu mere attraktiv for landets bygherrer, rådgivere og entreprenører, siger Finn Lauritzen om sin nye opgave.

Karakterbøger og rating
Byggeriets Evaluerings Centers Fond er stiftet i 2002 af byggeerhvervets organisationer og regeringen med det formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Centret driver en evalueringsordning for byggesektoren og er blandt andet kendt for indførelsen af karakterbøger og et rating system for byggeriets virksomheder.

Følgende aktører udpeger hver et medlem af Byggeriets Evaluerings Centers Fonds bestyrelse: BAT-kartellet, Bygherreforeningen i Danmark, DI Byg, Dansk Byggeri, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, F.R.I., Danske Ark og Tekniq.

-jhn

Goddag og Farvel reception i eftermiddag

Torsdag den 25. juni kl. 15-17 vil vi gerne se venner og forretningsforbindelser til reception. Her siger vi farvel til Jørgen Nue Møller og byder centrets nye formand velkommen.

25/6 2015