Ny lov efterlader kontrolløst indkvarteringsmarkedIndenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (foto: Claus Bech)

Ny lov efterlader kontrolløst indkvarteringsmarked

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek afviser over for Byggefagenes Samvirke yderligere stramninger af regler for indkvartering

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Byggefagenes Samvirke har rettet henvendelse til Folketingets Boligudvalg vedrørende lovforslaget om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.

- I Byggefagenes Samvirke har vi gennem årene siden 2004 og åbningen af grænserne for vandrende arbejdskraft gjort os en række erfaringer med blandt andet indkvartering af tilrejsende kolleger. De forhold har ikke altid været lige kønne, noterer Byggefagenes Samvirkes formand, Henrik Juul Rasmussen.

Han mener, at hensigten om at skærpe indsatsen mod coronaspredning på diverse indkvarteringssteder ikke bare kommer de udenlandske kolleger til gode, hvor de bor, men også bidrager til at stoppe smittekæder blandt kolleger ude på byggepladserne.

Private skal ikke undersøges
Men Byggefagenes Samvirke mener ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad griber fat om nældens rod:

- Det er ikke noget ukendt forhold, at tilrejsende arbejdere via diverse uformelle netværk og private kontakter selv skaffer sig indkvartering. Som vi læser lovforslaget, så er disse situationer – som bestemt ikke er sjældent forekommende – ikke omfattet af lovforslaget. Det ser vi som en svaghed, som vil skabe et hul i loven, der efterlader et kontrolløst indkvarteringsmarked, hvor smittefare ikke bliver stoppet. Vi foreslår derfor, at Arbejdstilsynets tilsynsområde også kommer til at omfatte de situationer, hvor det ikke er arbejdsgiveren, der stiller bolig til rådighed. For at lette tilsynets indsat vil vi pege på, at det skal være en pligt for en arbejdsgiver at oplyse, hvem firmaet har ansat, og hvor de indkvarteres, samt hvilke perioder det drejer sig om. Det skal gøres til et fast punkt i den i forvejen eksisterende forpligtelse til at registrere sig i RUT, hvor planen vedhæftes, fortsætter Henrik Juul Rasmussen.

Fra ’kan’ til ’skal’
Samtidig ønskes det, at ’kan-bestemmelser’ erstattes af ’skal-bestemmelser’ på en røække punkter.

Desuden mener Byggefagenes Samvirke ikke, at det ’klart og umisforståeligt’ fremgår, at orienteringen til virksomhedernes ansatte om indretningsplanen og sundhedsreglerne på indkvarteringsstederne skal forefindes på et sprog, som er forståeligt for de ansatte:

- Afslutningsvis bør det overvejes, om ikke lovens udløbsdato bør udskydes til årets udgang, så man får samlet op på de længerevarende virkninger af lovens forholdsregler i lyset af vaccinens virkning slutter Henrik Juul Rasmussen

Ikke muligt
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek slår fast, at der stilles i lovforslaget ikke krav til de boliger, de ansatte selv skaffer sig, da det er vanskeligt at stille samme krav til ansatte, som selv sørger for en bolig:

- Det er regeringens holdning, at der ikke skal indføres generel lovgivning om, hvordan den enkelte borger vælger at bo og indrette sig. I stedet opfordrer regeringen til at følge myndighedernes generelle anbefalinger om smitteforebyggelse. Det er ikke en mulighed at anvende Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i denne situation, først og fremmest fordi det vil kræve store administrative ændringer af registret, som ikke er muligt inden for den tidsramme, som vi har at gøre godt med i henhold til lovens virkningsperiode, oplyser Kaare Dybvad Bek.

Nødvendig skiltning
Efter lovforslaget skal arbejdsgiveren informere de indkvarterede ansatte eller en repræsentant for disse om indholdet af planen.

Samtidig er det et krav, at der i boligen er skiltning, oversigter og instruktioner for beboerne:

- Heri ligger, at udmøntning af planens indhold er gjort forståelig for beboerne - eksempelvis i form af billeder eller tegninger - og at der dermed tages hensyn til de ansattes sproglige forudsætninger. Da det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at forudse, hvordan smitten med covid-19 vil udvikle sig i Danmark, er det besluttet, at loven vil gælde frem til 1. juli 2021, hvor loven ophæves. Udløbsdatoen følger i øvrigt lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19, slutter indenrigs- og boligministeren.

1/2 2021