Aktuelle nyheder - Byggeri

Nyt bofællesskab med 100 % grøn el Byggefirmaet Danhaus har mange års erfaring med energivenligt byggeri og brug af naturlige materialer som f.eks. træ. Det er vigtigt for bygherren NREP. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten/NREP

Nyt bofællesskab med 100 % grøn el

Spaden er netop stukket i jorden til bofællesskab nummer to ved Flyvestation Værløse: Staldhusene. Det nye bofællesskab har fokus på bæredygtighed og energivenlighed

Del artiklen på

Bæredygtighed

Det er to erfarne spillere inden for bofællesskaber og bæredygtigt byggeri, der kommer til at stå bag Staldhusene, hvis 42 huse samt et fælleshus forventes at stå færdigt i foråret 2022.

Ejendomsudvikler og -investor, NREP, er bygherre med stort fokus på bæredygtigt og CO2-neutralt byggeri og har desuden erfaringer med at levere forskellige typer af bofællesskaber. Det samme har byggefirmaet Danhaus fra Esbjerg, som skal bygge det nye bofællesskab Staldhusene.

Danhaus har specialiseret sig i at bygge energivenlige bofællesskaber, herunder bofællesskabet Mageløse, som sidste år blev indviet på netop den nedlagte flyvestation.

Bæredygtigt og energivenligt
Som den første nordiske ejendomsinvestor blev NREP sidste år medlem af RE100, som er en global sammenslutning af virksomheder, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling. Med medlemskabet har NREP forpligtet sig til, at alle de ejendomme, virksomheden ejer, får 100% af deres elektricitet fra grønne energikilder.

- Vi er opsatte på at gå forrest i den grønne omstilling, og derfor er vi glade for at finansiere Staldhusene. Her er vi med til at fremme det bæredygtige og CO2-neutrale byggeri som bl.a. bliver understøttet af solceller på taget af bofællesskabets 290 m2 store fælleshus og af muligheden for at få solceller på taget af sin bolig, fortæller senior development manager i NREP, Lars Bock.

Han fremhæver, at Danhaus’ profil og erfaringer harmonerer godt med NREPs grønne ambitioner.

Stor erfaring med bofællesskaber
Danhaus har siden 2011 bygget bofællesskaber og bygger desuden ca. 350 huse i ind- og udland hvert år. I de seneste 42 år er det blevet til over 10.000 huse.

- Danhaus er bygget på en grøn tankegang – både med hensyn til energiforbruget i de huse, vi bygger, og med den omtanke, vi udviser for det omgivne samfund. Siden begyndelsen har vi haft fokus på bæredygtigt byggeri og bygger kun huse i miljøvenlige materialer med et lavt energiforbrug, fortæller adm. direktør Johannes Schmith.

Alle husenes elementer bliver produceret på Danhaus’ fabrik i Esbjerg, hvor der er nøje overvågning af en række kvalitetsstandarder. Danhaus bruger f.eks. altid træelementer i husene, fordi det giver et særligt godt indeklima.

- Vi bygger på en måde, som er sund og langtidsholdbar for både mennesker og måden, vi bruger resurserne på i vores samfund. Vi er optaget af at bygge for at skabe et bedre liv for mennesker – og gerne på tværs af alle generationer og mange forskellige familiemønstre. Vi oplever, at Interessen for at bo sammen med andre i et bofællesskab bare vokser. Det moderne bofællesskab, som f.eks. Staldhusene, er en attraktiv boform, som mange vil vælge i fremtiden, siger Johannes Schmith.

Vandkunsten har tegnet bofællesskabet, som kan rumme mange forskellige behov og familietyper i husene, der bliver fra 60 til 130 kvadratmeter.

På nuværende tidspunkt er 23 ud af de 42 huse solgte.

-los


Læs mere om Byggeri

2/7 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.